Stresscoaching for Kommuner

Jobsøgende borgere

At være ledig, forbindes af mange med nederlag og resulterer måske i manglende selvværd. Dette kombineret med at ledighedsstress forlænger ledighedsperioden er en virkelig dyr cocktail for den  enkelte og for samfundet.

Ledighedsstress lyder som et paradoks i manges øre, fordi stress stadig forbindes med travlhed. Men stress handler ikke om et højt aktivitetsniveau. Det handler om et misforhold eller ubalance mellem de krav, vi selv eller omverdenen stiller os, og de ressourcer og muligheder, vi har til rådighed.

Jeg tilbyder bl.a. foredragene:

  • Hvad er stress?
  • Ledighedsstress og skam
  • Stresssymptomer – hvordan opdager jeg dem?
  • Hvordan passer jeg på mig selv i forhold til stress?
  • Tilbage på job efter stress – hvordan?

Det er muligt at skræddersy foredraget, så det passer til jeres ønsker og behov.

Stresscoaching - et effektivt redskab mod stress

Vores egne tanker, krav og forventninger udgør ca. 50 % af de stressfaktorer der påvirker os. Derfor er der brug for individuel hjælp, til at lære at tackle de stressfaktorer som er i spil for den enkelte.

I forløbet arbejder borgeren med:

  • At få større viden om og forståelse for stress
  • Simple redskaber til at håndtere og reducere stress
  • At forandre uhensigtsmæssig adfærd og vaner
  • Vende fokus fra begrænsning til nye muligheder
  • Styrke selvværdet og selvtilliden og derved kunne skrive motiverede ansøgninger og sælge sig selv til en jobsamtale

Stresscoaching er typisk et samtaleforløb der indeholder 7 samtaler, fordelt på ca. 3 mdr. De første 4 samtaler ligger med en uges mellemrum og de sidste aftales efter behov. Ca. en måned efter forløbet vil der være en opfølgende samtale, for at garantere, at det fortsat er borgeren der styrer stressen og ikke stressen der styrer borgeren.

Det er muligt at forlænge forløbet ved behov.

Sygemeldte borgere

Borgere der er sygemeldte med stress kan hjælpes hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og til det er stresscoaching et rigtig godt værktøj.

I forløbet vil borgeren blive i stand til at

  • Identificere egne stressorer
  • Håndtere arbejdsmæssige og personlige forandringer og udfordringer konstruktivt
  • Ændre de tankemønstre der står i vejen for gode beslutninger og løsninger
  • Opleve øget indre ro
  • Genskabe kontakten til sig selv
  • Træffe beslutninger og benytte redskaber der holder ham eller hende stress fri fremadrettet

Samtaleforløb kan foregå i kommunens lokaler eller hos mig. Der laves individuelle aftaler.

Samtale:

1 times samtale: 700 kr. eks. moms

+ kørselsgodtgørelse.

Foredrag

Pris efter aftale

Kontakt mig gerne til en dialog om tilbud på individuelle forløb, så det bliver tilpasset jeres behov.

"Risikoen ved anerkendelse ligger formentlig i, at man bliver bange for at miste den."

Tage Skou-Hansen

>