Mere glæde
16/12/2018
0

3. søndag i advent

Adventstid er ventetid. Vi venter på julen og længes efter alt, hvad den indeholder.

Det er altså en oplagt tid til, at overveje sin længsel.

Hvad længes du efter?

December er den tid på året, hvor glæden fylder og sættes i højsæde. Juleglæden hos børnene er fantastisk, og du kan måske selv huske hvordan det var. Længes du, som så mange andre, efter at mærke glæden, ikke bare se den og logisk være en del af den – men MÆRKE den?

 

Læs her, hvad en livsklog mester sagde, da en ung mand opsøgte ham, for at finde glæden;

Der fortælles om en oplyst og livsklog mester, der var højt oppe i årene. Han sad udenfor sit tempel, og folk kom langvejs fra for at få et godt råd fra ham.

En dag kom en und mand til ham. Han havde rejse flere dage og satte sig ned over for den gamle mand. Mesteren indbød ham til, at fortælle om sit liv og den unge mand fortalte om alt det, han ejede af jord, ejendom, og gods.

Han fortalte om et godt arbejdsliv og familieliv, og at han på ingen måde manglede noget. Til sidst spurgte den unge mand: ”Hvordan kan det være, at jeg ikke er glad indvendig? –Det burde jeg være, for jeg har alt”.

Mesteren lyttede opmærksomt og nærværende til sin unge gæst – uden at sige noget. Da gæsten var færdig med at fortælle, tog mesteren en kande med vand og et tomt bæger. Derpå hældte han hele kandens indhold ud i bægeret, så vandet løb ud over kanten og ned på jorden, hvor de sad. Den unge mand udbrød: ”Stop, stop stop! Det løber jo ud over det hele”!

Da tog vismanden til orde og sagde: ”Så fyldt er du indvendig. Jeg kan ikke rådgive dig til at åbne ind til glæden, for der er ikke plads.

Han bad den unge mand om at rejse hjem igen og bruge de næste tre måneder på at finde ud af, hvad der virkelig betød noget for ham, og hvad der var mindre væsentligt. Han skulle tømme ud af alt det, han var overfyldt med, øve sig i at vælge og sige fra, give bort og finde ud af, hvad der betød noget for ham. Derefter måtte han gerne komme igen. Så skulle det vise sig, om der var blevet plads til glæden.

Den unge mand gik bedrøvet bort.

 

Har du mod til, at træde i karakter og begynde, at vende om fra den overfyldthed og for-meget-heden, som findes i dit liv?

 

Giv dig selv lov til at mærke efter!

 

Glædelig advent ⭐️

 

Se videoen i linket:📽

Find glæden

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies som anvendes til at analysere trafikken til dette website. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk