Selvfølgelig kan jeg multitaske!!!
21/02/2017
0

Multitasking? Vi tjekker mails, Facebook, sender SMS’er, læser online nyheder, tager billeder til næste Instagram opdatering, taler i telefon, – og tjekker selvfølgelig også lige den sidste Snap….
Vi multitasker…

En tidsrøver
Vi har lært, at det at multitaske er godt, men sandheden er, at det tager en masse tid fra os. Hver gang det bipper, brummer eller popper op, stjæler det vores opmærksomhed.

Hvis man for eksempel er i gang med et projekt og samtidig har slået mail til, at poppe løbende op på skærmen, er der stor risiko for, at man bliver mindre effektiv. En sådan afbrydelse betyder nemlig, at det kan tage adskillige minutter, at nå tilbage til koncentration om den egentlige opgave. Især hvis emnet på mailen sætter distraherende tanker i gang, og det kan være svært at undgå.

Nogle er fra naturens hånd bedre til at komme hurtigt tilbage til fokus og mindre tilbøjelige til, at blive stressede af afbrydelser. Man kan også træne sin evne til det, men der er ingen tvivl om, at mennesker generelt er mest effektive, hvis de vælger at koncentrere sig om en enkelt opgave af gangen.

Du har et valg
Vi overbelaster vores hjerne og der dannes stresshormoner, når vi multitasker. Derfor kan det være en god hjælp, bevidst at vælge, hvad man vil forstyrres af – og hvornår.

Lad os lave et tankeeksperiment.
Hvad ville det betyde for dig, hvis du:

• slog notifikationer fra og selv bestemte, hvornår du ville opdateres?

• valgte bestemte tidspunkter, hvor du ville tømme ”postkassen”.

• bestemte et tidspunkt, hvor du ville læse ”avisen” med en god kop kaffe?

Du kan selv fortsætte rækken…

Husk det er dig der bestemmer – ikke elektronikken.

 

De bedste hilsner
Helle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies som anvendes til at analysere trafikken til dette website. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk