Tiden går eller gør den?
09/12/2018
0

2. søndag i advent

Adventstid er ventetid. Vi venter på julen og længes efter alt, hvad den indeholder. Det er altså en oplagt tid til, at overveje sin længsel.

Hvad længes du efter?

Længes du, som så mange andre, efter mere tid?

 

Tiden går eller gør den?

– Pyha, jeg er mega presset og kan ikke nå alt det, jeg gerne vil!

I den udtalelse ligger der mange sandheder, og den betegner måske også meget godt den tid, vi lever i.

Når vi taler om at have travlt og være presset – som i sætningen – har vi en indforstået og fælles forståelse af betydningen. Der er bud efter vores tid i alle livets sammenhænge, både privat og på jobbet, og vi har nærmest skabt en norm, som gør det mest betydningsfuldt at have travlt.

Tiden er en styrende faktor, på forskellig vis. Nogle skal præstere indenfor en snæver tidsramme og kan komme til at føle en uoverensstemmelse mellem det, de under givne omstændigheder kan gøre, og det, de gerne vil gøre.

Andre har meget tid, og kan have svært ved at prioritere, hvad de skal bruge tiden på.

Begge situationer kan medføre følelsen af skyld, skam og utilstrækkelighed og en oplevelse af, at man som fagperson og menneske ikke kan gøre det »godt nok«, og at man da må gøre noget mere. Ligegyldigt om du er i den ene eller anden situation, er det en stressfaktor, som du skal være opmærksom på.

Den kommende tid kalder vi for »den søde juletid«. En tid, hvor vi skal hygge, bage og smage. En tid, som for mange er forbundet med traditioner og gode minder, men for mange bliver juletiden desværre hektisk og forbundet med uopfyldte forventninger.

 

Jeg tænker, at Lars Lilholt (i sangen »For at tænde lys«) har givet os en gave, når han synger:

 

Der er en tid til at tale

en tid til at tie

en tid til at græde

over en vi ku’ li’

der er en tid mest til latter

Når venskab fornys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

 

Der er en tid til at kæmpe

en tid mest til leg

en tid er vi sammen

en tid hver for sig

en tid må vi vente

Når sejlene sys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

 

Vi slår op vore øjne

og begynder at se

alt det vi troede var ukendt begynder at ske

vi så vi var nøgne

Når nætterne kom

alt det vi troede var sikkert gisner vi om

 

Der er en tid til at tale

en tid til at tie

en tid til at græde

over en vi ku’ li’

der er en tid mest til latter

når venskab fornys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

 

Sangen antyder, at der er en tid til alt, til alle livets forhold, men ikke, at der er tid til det hele på samme tid.

Sangen lægger op til refleksion og til at gøre status over, hvad du skal bruge din tid på lige nu, i din livssituation, i dine vilkår.

Hvordan skal din juletid bruges i år?

Lars Lilholt har også et bud på det, og jeg tror, vi skal lytte efter.

Vi bliver nemlig meget egocentrerede, hvis vi fokuserer på at få tiden til at slå til, være effektive og leve op til alle forventningerne. Men som Lars Lilholt skriver og synger:

Jeg tror at vi er her,

for at tænde lys,

tænde lys

for hinanden.

 

Lad os bruge den kommende advent- og juletid på at være der for hinanden.

 

Rigtig glædelig juletid til dig!

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies som anvendes til at analysere trafikken til dette website. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk