helle_gottenborg

Se tålmodighed som mod. Her er gode råd til, hvordan du tackler utålmodighed ud fra din personprofil.

Fri, 02 Apr 2021 12:32:28 GMT

Corona sætter tålmodighed på en stor prøve.

Coronatiden kræver tålmodighed.

Vores tålmodighed sættes på en stor prøve i en tid med restriktioner og begrænsninger - og vi tackler det meget forskelligt.

Tålmodighed er mod

Vi tænker ofte tålmodighed som en form for stilstand, manglende handlekraft og måske endda svaghed.

Men, ordet tålmodighed gemmer på ordet modig – og det er ikke tilfældigt.

TålMODIGhed

Tålmodighed er en form for mod;

Mod til at tåle det, som er vanskeligt.

Mod til at tåle, at ting tager tid.

Mod til at tåle, at det ikke altid går, som vi håber

I en tid med Covid19, sættes tålmodigheden på en prøve og når vi bliver utålmodige, øges vores stressniveau.

Utålmodighed kan fornemmes i kroppen som uro, rastløshed, aggressivitet og kort lunte.

Dine tanker bliver mere fordømmende. Du oplever irritation - især overfor andre, og du oplever det som om, verden er imod dig.

Det er alle sammen symptomer på, at dit stresssystem er i aktion.

Der er altså gode grunde til at øve sig i tålmodighed.

Tålmodighed og personlighed

Der er forskel på, hvad der udfordrer din og min tålmodighed. Det afhænger meget af vores personlighed.

Jeg har lavet en oversigt over 4 forskellige personlighedstyper. Hvad der karakteriserer dem og hvad der er godt at være opmærksom på, hvis man kan genkende netop de personlighedstræk.

Det er vigtigt at huske, at vi alle vil kunne genkende lidt fra alle 4 træk. Men, du vil typisk genkende mest i 1-2 af dem.

Dominant – tænk på Yvonne fra Olsenbanden.

Kodeord:

Direkte og ligetil, vil træffe beslutninger. Effektivitet og Kontrol

Karakteriseret ved:

På en god dag at være: Resultatorienteret, handlekraftig, beslutsom, fokuseret, selvsikker, energisk

På en dårlig dag at være: Krævende, utålmodig, hård, selvisk, arrogant, dominerende, kontrolfikseret.

Gode råd:

- Erkend og fortæl dine omgivelser, at du ikke bryder dig om at være afhængig af, eller styret af andre.

- Vær nådig mod dig selv, når dit temperament løber af med dig – og forson dig med dine omgivelser igen.

- Træk vejret, og skift fokus fra målet eller resultatet, til rejsen mod målet – giv dig selv lov til at være til, at være til stede, og at være nærværende i processen.

Influerende – Tænk på Benny fra Olsenbanden

Kodeord:

Retfærdighedssans, finder kompromisser, vil have det sjovt.

Karakteriseret ved:

På en god dag: Social, inspirerende, overbevisende, optimistisk, selskabelig, nysgerrig, iderig, spontan.

På en dårlig dag: overfladisk, støjende, hektisk, letsindig, ustruktureret, ubetænksom

Gode råd:

- Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er rigtig svært for dig, at være isoleret fra fællesskab.

- Find veje, hvor du kan få dit behov for indflydelse dækket. fx ved at bruge din inspiration og ideer til at glæde andre mennesker.

- Træk vejret og øv din tålmodighed, når din retfærdighedssans bliver udfordret.

Stabil – Tænk på Kjeld fra Olsenbanden

Kodeord:

Behøver tid. Ensartethed. Tryghed.

Karakteriseret ved:

På en god dag: Betænksom, demokratisk, tålmodig, samarbejdsvillig, hjælpsom, emotionel, menneskeorienteret.

På en dårlig dag: Afventende, godtroende, passiv, opgivende, undvigende, nærtagende

Gode råd:

- Erkend og fortæl din omgivelser, at hurtige forandringer og utryghed ikke er let for dig.

- Tålmodighed er i forvejen en af dine styrker. Brug dine empatiske og menneskeorienterede evner til tålmodigt at hjælpe andre, som har det svært i denne tid.

- Vær tålmodig og nådig med dig selv og vid, at du ikke kan redde hele verden.

Analytisk – Tænk på Egon fra Olsenbanden

Kodeord:

Fakta, forberedt, dokumenterer, hårde argumenter.

Karakteriseret ved:

På en god dag: Struktureret, detaljeorienteret, systematisk, disciplineret, eftertænksom, afdæmpet

På en dårlig dag: Stædig, skeptisk, konservativ, afvisende, utilnærmelig, perfektionistisk.

Gode råd:

- Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er svært for dig at miste kontrollen, ikke at have et tydeligt mål og/eller tydelige regler.

- Øv dig i at have tålmodighed med det uperfekte.

- Find steder, hvor du får den anerkendelse, som du har så meget brug for og gå udenom steder eller personer som kritiserer dig.

- Vær bevidst om, at det udfordrer dig, at der er så lidt fakta og data til grund for beslutningerne omkring Covid-19.

Vi lever i en udfordrende tid, og tålmodigheden sættes på en prøve.

Jeg håber artiklen har givet dig indsigt i, hvordan du kan træne din tålMODIGhed.

Corona er en stressfaktor

Thu, 15 Oct 2020 10:59:45 GMT

Covid19 har medført store forandringer, usikkerhed og bekymring. Hjernen er på overarbejde, og vi rammes derfor lettere af stress.

Corona kan udløse stress

Det er ikke en infektion med coronavirus, der udløser stress. Det er tiden, hvor vi konstant må forholde os til corona, der kan udløse Covid19 relaterede stresssymptomer.

I denne tid er alt uvist. Der er potentielt fare på færde hver gang, vi mødes med andre mennesker. Vi bliver mindet om det, hver gang vi ser sprit i butikkerne og mundbind i bussen. Arrangementer må aflyses, måske har du mistet dit arbejde, og for nogen er det værste sket - de har mistet en kær pga. covid19.

Corona og stress hænger sammen. Stress kommer, når virkeligheden ikke er, som vi kunne ønske, den skulle være. Covid19 har skabt en verden, som vi på ingen måde ønsker, og derfor lever vi alle under et større pres i denne tid.

Alle menneskets grundlæggende behov, som er beskrevet i Marslovs behovspyramide, er berørt under en tid med coronarestriktioner.

Fysiske behov er første lag i pyramiden:

Vores fokus på fysisk overlevelse blev meget tydeligt, da Danmark lukkede ned. Mange hamstrede mad og andre fornødenheder.

Nu, hvor vi har forstået, at der er ressourcer nok, hvis vi hjælpes ad, er vi bedre til at dele. Men vi er stadig udfordrede på de fysiske behov.

Frygten, for at blive syg og evt. få fysiske senfølger eller måske endda miste livet pga. covid19, ligger i baghovedet hos de fleste.

Et andet område, som kan være påvirket, er vores søvn. At sove er et yderst vigtigt fysisk behov. Mange har er svært ved at sove pga. bekymring omkring sygdom, arbejdssituation, smitte, økonomi osv.

Det næste lag i pyramiden er tryghed og sikkerhed :

Et andet af menneskets grundlæggende behov er behovet for tryghed. Når vi lever i uvished, kommer vores system på en stor prøve. Vi tænker, “hvad-nu-hvis- tanker”. Vi mangler løsninger og svar. I de seneste mange måneder har Covid19 skabt stor grund til bekymring. Vi ser, hvordan verden omkring os kæmper mod Corona. Der er konstant fokus på smittetallet i Danmark, og der er stadig stor uvished og bekymringer forbundet med fremtiden. Vi frygter det værste.

Tredje lag i pyramiden handler om kærlighed, nærhed og intimitet:

Vi er skabt som sociale væsener og har brug for nærhed og kontakt med andre mennesker. Fysisk nærvær ”tanker os op”. Når andre mennesker rører ved os, frigives hormonet oxytosin. Oxytosin virker beroligende. Det får puls og blodtryk til at falde. Det mindsker mængden af stresshormon og øger vores fornemmelse af samhørighed.

Behovet for nærhed og intimitet skal altså på ingen måde underkendes.

Det fjerde lag handler om anerkendelse:

Respekt er et område, der er påvirket i dette lag. Før corona var det at hilse en naturlig og ikke energikrævende handling. Nu konfronteres vi ofte med, hvordan man hilsner respektfuldt på afstand. At hilse på og være i nærheden af andre mennesker er blevet en situation, som vi må forholde os til. Dermed kommer vi til at bruge mere opmærksomhed og energi end normalt.

I mødet med andre mennesker oplever vi anerkendelse blot ved hinandens tilstedeværelse. Corona har tvunget mange fysiske møder til at blive aflyst eller afløst af møder bag skærmen. Derved er vi i risiko for at komme i underskud af anerkendelse og en følelse af ensomhed kan opstå.

Corona pandemien har også haft stor betydning i erhvervslivet og økonomien generelt. Mange mister, eller frygter at miste, deres arbejde. At blive valgt fra kan give et stort knæk på selvtilliden og måske endda på selvværdet. Derefter kommer en tid med jobsøgning, hvor der også skal bruges mange ressourcer fra netop selvtillid og selvværd.

Sidste lag i pyramiden handler om selvrealisering - personligt og åndeligt.

At sætte mål, udvikle og skabe kan være svært i en uvis tid. Der sættes store krav til den kreative tankegang for at komme i mål med projekterne. Vi skal forberede os på ukendte benspænd pga den uforudsigelige fremtid med et utal af nye restriktioner og retningslinjer.

Også forsamlingsrestriktionerne skaber udfordringer. Når koncerter, foredrag og åndelige fælleskaber aflyses, fratages vi muligheden for at mødes i fællesskaber, der opbygger os kulturelt og åndeligt.

Stress-glasset fyldes

Nu har vi set forskellige eksempler på, hvordan coronapandemien påvirker mange flere niveauer end kun helbredet. Der kunne helt sikkert findes endnu flere eksempler på, hvordan coronatiden sætter os alle under pres og dermed i risiko for at udvikle stress.

Vores hjerne er ikke så nuanceret, som vi måske tror:

Hjernen er designet til at lave dette regnestykke:

Mangel på opfyldelse af grundlæggende behov = stress = fare

Hjerne kan altså ikke kende forskel på uvished, stress og fare. Når vi lever i uvished, reagerer hjernen på samme måde som under stress. Den reagerer, som hvis vi lå på savannen og lyttede efter løver.

Det er hjernens fornemmeste opgave at sørge for, at vi overlever. Bagsiden af medaljen er dog, at den ikke har fokus på at holde os glade, tilfredse og rolige.

Hjernen tager imod negative og potentielt farlige ting som Velcro, mens den tager imod de positive ting som teflon. Vi må altså gøre en aktiv indsats for at få de positive ting til at sætte sig fast.

Manglende opfyldelse af grundlæggende behov, bliver som dråber i vores “stress-glas” og vil med tiden fylde glasset helt op. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden tømmer vores glas igen. Ellers risikerer vi, at der kommer for mange dråber derned, og vi oplever alvorlig stress.

Læs evt. mere om stresssymptomer og ”stressglasset” her: https://www.hellegottenborg.dk/stresssymtomer

Som du kan se på illustrationen, er det vigtigt at få åbnet taphanen, så glasset kan blive tømt igen.

Læs mere om ”taphaneaktiviteter” her:

https://www.hellegottenborg.dk/gode-råd-mod-stress

Ferie er en god stresstest

kontakt@hellegottenborg.dk (Helle Gottenborg) — Wed, 08 Jul 2020 21:39:39 GMT

Endelig ferie!
Test dit stressniveau i ferien.

En ferie er en rigtig god test på, hvad du er fyldt af. Hvis du ikke kan slippe tankerne om alt det ”du burde”, ”lige skal” og ”er nødt til”, så er der god grund til at stoppe op.

Når vi er stressede, går vores krop i alarmberedskab. Kroppen kæmper for, at vi skal overleve. Alarmberedskabet sætter os i stand til at flygte, kæmpe eller spille død.

Forestil dig at du står på savannen og en løve er ved at snige sig ind på dig. Hvad gør du så? Jeg tror ikke, at du sætter dig med en paraplydrink og tænker ”livet er skønt”. Nej, dit alarmberedskab aktiveres og sætter gang i din krop og hjerne. Det er amygdala i hjernen, der får dig til at reagere.

Ved at bruge dette billede, kan du lave en lille test på, om du er stresset eller i balance. Er der fulgt en løve med på ferie, som sætter gang i amygdala og dit alarmberedskab?

Du skal tage dine stresssymptomer alvorligt

Har du har svært ved at komme ned i tempo? Svært ved at slippe tankerne om arbejde? Svært ved at sove? Er nydelse og lyst en by i Rusland? Så skal du tage det alvorligt, da det kan være tegn på stress. Du må altså bruge den første del af ferien på at komme ned i tempo. Har du over længere tid kørt i et højt gear, må du forvente, at det tager lang tid at komme ned i gear igen. Først, når du er i frigear, slapper din krop af og lader op.

Gode råd mod stress i ferien

• Helt konkret kan du meddele din arbejdsplads, at du ikke er til rådighed hverken på mobil eller mail. Hvis det er tvingende nødvendigt, må du lave et fast tidspunkt, hvor du er tilstede.

• Sov godt og sov nok. Når vi sover renses vores hjerne, og den bliver klar til nye udfordringer igen. Du kommer hurtigere i balance ved at tilbyde din krop al den søvn, den har behov for.

• Det er fristende at drikke alkohol i ferien, men hold lidt igen til du er udhvilet. Det er kun indslumringen, der bliver lettere med alkohol i blodet. Søvnkvaliteten bliver væsentlig forringet ved indtagelse af alkohol.

• Nyd samvær med dem du holder af. Fysisk kontakt er givende ligesom øjenkontakt og nærvær. Giv dig selv lov til at lytte til, hvad dine nærmeste fortæller dig.

• Motion er godt for mange ting - også i forhold til stress. Det er vigtigt at bevæge sig hver dag. En tommelfingerregel er, at motionen er afstressende, hvis det ikke er mere intenst, end at du kan tale, imens du motionere. Det handler altså ikke om at komme i topform, men om at nyde bevægelsen.

• Hjernen har glæde af en mental pause. På 3 minutter kan du sænke dit adrenalinniveau med 50%. Du behøver altså ikke lange pauser, men blot små velplacerede pusterum. Se ud ad vinduet, op i luften eller ud over vandet – uden at tænke på noget konkret. Du kan også lytte til stille musik, fuglesang eller lignende. Det kan hjælpe dig til at være tilstede i nuet og lade kroppen finde balancen i et roligt tempo.

• Vi er sociale væsner og vi har brug for at være sammen med andre mennesker. Ikke nødvendigvis mange, men sørg for at have kontakt med dem, der giver dig glæde.

• Fortæl dine nærmeste hvis du har brug for tid til at komme i balance. Det vil skabe forståelse og dermed give dig ro.

HUSK - du gør din arbejdsplads, dine nærmeste og ikke mindst dig selv en stor tjeneste ved at holde en ferie uden stress. På den måde kommer du tilbage til hverdagen med opladede batterier.

At prioritere sig selv kan føles egoistisk. Men netop når du prioriterer dig selv og dine egne behov, kan du være noget for andre.

Jeg ønsker dig en rigtig god ferie.

Ps. Hvis du er i tvivl om du har stresssymptomer, kan du tage en test her; https://www.hellegottenborg.dk/undgaa-stress

Gode råd til bedre søvn

Thu, 22 Aug 2019 07:18:56 GMT

SOV GODT!

Har du brug for gode råd til en bedre søvn, så er du kommet det rigtige sted. Søvnbesvær kan være et af mange stress symptomer og det er derfor meget vigtigt, at du har fuks på det.

Søvn har stor betydning for vores velbefindende, og for hvor godt vi fungerer om dagen. Det handler om, at sove godt og at sove nok. Men det kan være en stor udfordring at få den søvn, som vi har så hårdt brug for, og især, hvis kroppen er stresset.

Derfor er det også et paradoks, at én af de vigtigste måder, at forebygge og behandle stress er ved at sove. Det er endda sådan, at for lidt søvn kan udløse stress.

Under søvnen renses og genopbygges hjernen. Søvnen har betydning for vores mentale evner og vores følelsesliv og når man er stresset, har man brug for ekstra meget søvn. Nogle sover 10-12 timer i døgnet. Jo mere du sover, jo hurtigere kommer du ovenpå igen.

Hvis du har problemer med at sove, kan du med fordel læse ”gode råd til en bedre søvn”, som du finder nederst på siden.

Deri står blandt andet, at det er vigtigt at have en fast døgnrytme og, at det kan være en god idé, at ”tømme hovedet” inden man ligger sig til at sove. Tømme hovedet ved at skrive tankerne ned, inden sengetid eller ved at lytte til en meditation, for på den måde at fokusere tankerne på noget bestemt.

Jeg har lavet en guidet meditation, som du frit kan benytte. Jeg har kaldt den ”dagens kærlige tilbageblik”, fordi vi ofte bliver meget selvkritiske og fordømmende overfor os selv når mørket og stilheden sænker sig.

Du finder den her:

Gode råd til en bedre søvn

Find ud af, hvornår du burde gå i seng for at få søvn nok
Indarbejd en regelmæssig rytme for at gå i seng og stå op. Om morgenen står du op til et fast tidspunkt, uanset hvor lidt eller meget, du har sovet og om aftenen går du i seng på samme tidspunkt HVER aften
Vær fysisk aktiv hver dag, men undgå hård fysisk træning de sidste 3 timer før sengetid
Tøm hovedet ved at skrive tankerne ned, eller ved at benytte en meditation
Drik mindre mængde kaffe, især om eftermiddagen og aftenen
Lad være at drikke eller spise væskeholdig mad de sidste 1-2 timer, før du går i seng
Undgå store måltider før sengetid
Undgå søvn om dagen, særligt efter kl 14
Undgå alkohol efter kl 19
Undgå skærme (tv, computer, telefoner) et par timer før sengetid, eller skift skærmlyset til en mindre blå farve
Sørg for en behagelig lav temperatur i soveværelset (18-21 grader). Undgå lys eller støj
Brug ikke sengen til andet end søvn og eventuelt sex
Stå ud af sengen, hvis du bliver liggende søvnløs mere end 30 minutter
Berolig dig selv med, at en nat eller to uden søvn er ufarlig, selv om det er meget opslidende

Kilde: Sundhed.dk

Lad ikke ferien blive endnu en to-do liste.

Thu, 06 Jun 2019 15:48:38 GMT

Den tiltrængte ferie er i sigte. Du har sikkert brug for at slappe af, men det kan være svært at geare ned.

Hverdagen kører jo bare derud af og det kan være vanskelig at mærke, hvor presset du faktisk er. Tanken om ferie er, for mange, som et lys for enden af tunnelen. Vi arbejder os frem imod ”lyset” ved, at arbejde igennem bunkerne på skrivebordet, i mailboksen, eller i aftalebogen. Vi skal liiiige…. Og når vi så er færdige med det – er der nye opgave der venter – eller en forventning der popper frem – og ofte er det vores egne forventninger, som fylder mest.

Men, vi kan gøre meget for, at det alligevel lykkes, at holde helt ferie. Det handler i høj grad om, at være realistisk og afstemme forventninger.

Realistiske forventninger til ferien

At være realistisk omkring mængden af opgaver, som skal løses inden ferien. Er det muligt at nå det hele, eller skal der prioriteres og forventningsafstemmes med chefen, eller måske dig selv. Det er nemlig vigtigt, at du er klar til at gå på ferie, når den begynder.

Afstem med dig selv og din arbejdsplads, hvor meget du er tilgængelig i ferien. Hvis du ikke er tilgængelig, må du lukke arbejdsmobil og arbejdsmail ned. Hvis, det er tvingende nødvendigt, at kunne komme i forbindelse med dig i din ferie, må du aftale et tidspunkt for dette. I det tilfælde bliver det også vigtigt, at du aftale et tidspunktet med dem du holder ferie med, så de ved, hvornår du er tilstede på ferien og hvornår du er ”smuttet på arbejde” fra liggestolen.

Hvilke forventninger har de andre?

Når du så er klar til at holde ferie, må du afstemme ferieforventninger med dem du skal holde ferie sammen med. Måske er i en familie med børn, som ikke bruger meget tid sammen i hverdagen. Det kræver meget, pludselig at skulle få det til at fungerer i et lille sommerhus eller campingvogn. Måske er i en flok venner, eller ”bare” et par, som skal afstemme forventninger. Uanset antal og sammensætning kan der være forskellige ideer til og forestillinger om, hvad ferie er. Nogle drømmer om at klatre i bjerge, andre vil blive klogere på et museum, og en tredje nyder at ligge med fødderne i vandkanten.

Uanset hvad ferieønskerne indeholder er det vigtigt, at du ikke får planlagt for meget. Det er vigtigt, at der er tid til at komme ned i gear, lave ingenting, eller i hvert fald ting som du kobler af med at lave. Lav evt. hver især en liste med ønsker og se så realistisk på, hvad der kan lade sig gøre, hvis i også skal holde tempoet nede.

Selvom alle forventninger er afstemt – i dit hoved, så husk, at det kan se anderledes ud for dine familiemedlemmer eller venner. Måske skal der justeres lidt undervejs.

Med et godt forarbejde og realistiske forventninger, håber jeg du får en fantastisk ferie!

– HUSK, du gør din arbejdsplads, og ikke mindst dig selv, en stor tjeneste ved at komme tilbage efter ferie med opladede batterier.

God ferie – når du kommer så langt.

Hjælp til eksamensangst

Thu, 30 May 2019 15:47:17 GMT

Hjertebanken, klamme håndflader og sommerfugle i maven, er symptomer som alle kender, hvis de har været til en eksamen. Det er symptomer på nervøsitet og spænding.

Eksamenstiden er for mange både spændene og fantastisk. Det er afslutning, og resultatet af mange timers arbejde. For andre er det en svær tid, som er præget af nervøsitet og måske endda angst. Jeg vil i dette blogindlæg give dig nogle gode råd til, hvordan du kan få mere styr på nerverne, og dermed opnå bedre resultater.

Kroppen er fantastisk

For at forstå, hvad der sker når vi bliver nervøse, angste eller stressede, må vi først se på, hvad der sker i kroppen.

V ores krop er i stand til at give os ekstra kræfter, hurtighed eller øget fokus, når det er nødvendigt. Der bliver automatisk frigivet nogle præstations fremmende hormoner i kroppen, når der skal ske noget særligt eller vi bliver udsat for farer. Det er de samme mekanismer, som får os til at klodse bremsen i, hvis der fx løber et barn ud foran bilen, eller der får os til at løbe hurtigere, hvis vi tror der er nogen efter os i mørket. Vi reagerer ud fra et instinkt om, hvad der er klogt at gøre. Denne mekanisme er helt livsnødvendig for os. Den sikre nemlig, at vi overlever farlige situationer ved, at kæmpe eller flygte.

I bund og grund gør vores krop os altså en tjeneste ved, at vi bliver nervøse til eksamen. Den gør os klar til at præstere. Vi bliver hurtigere og skarpere, hvis vi får en lille dosis præstationsfremmende hormon, men der er en glidende overgang fra nervøsitet til angst – og eksamensangst giver sjældent et godt resultat. Derfor vil jeg her give dig nogle gode råd til, hvordan du undgår eksamensangst.

Gode råd mod eksamensangst:

Forberedelse før eksamen:

Få overblik og find dine faglige styrker og svagheder;

Se dit pensum og dine noter igennem og del dem op i

Kan godt
Kan nogenlunde
Har svært ved
Forstår ikke

Det du kan, kan du skimme igennem til sidst. Det du skal fokusere på, er det du har svært ved. Hvis du nærmer dig eksamen og ikke har fået styr på det, sætter du dit alarmberedskab i gang, du bliver stresset, og det vil presse dig unødigt.

Ofte har vi en tendens til at udskyde det ubehagelige, men tag nu tyren ved hornene og få noget gjort ved det svære i starten, så er du på forkant. Det er meget lettere at være 1 skridt foran end 1 bagud. Hvis der er ting du ikke forstår, er det vigtigt at du spørger en studiekammerat, eller din lære om hjælp. Frygten for at skulle bruge netop det til eksamen, kan overskygge alt det du faktisk har styr på.

Lav en plan og hold den

Det kan være svært at administrere tiden i læseferien. Derfor er det vigtigt, at du laver en plan, som er realistisk. Fortæl evt. dem du bor sammen med om dine planer, så de kan hjælp dig med at holde den.

Pas på din hjerne

Hold mange små pauser - en stor del af din viden ligger underbevidst i din hjerne, men det kan kun komme frem til den bevidste del, hvis du giver hjernen ro til at finde det frem.

Undgå overspringshandlinger - det er så let liiige at tjekke telefonen, men hver gang du skifter din opmærksomhed til en ny opgave, skal din hjerne bruge energi på at fokuserer igen. Hjernen kan desværre ikke skelne mellem vigtig info og mindre vigtig info. Derfor er det en god idé, at beslutte sig for et tidsrum, hvor din opmærksomhed er fuldt optaget af den opgave, som du har bestemt.

Få frisk luft - den friske luft klarer din hjerne, og du får en lille pause, som din du på flere måder har brug for.

Træk vejret - når vi er pressede kommer vi til at trække vejret overfladisk. Det er en god øvelse i stedet, at trække vejret dybt – helt ned i maven. Når vi trækker vejret roligt og dybt, beroliger vi nervesystemet og bliver derved mindre nervøse.

Spis sunde og regelmæssige måltider - det giver sig selv, at kroppen præsterer bedt, hvis den får noget godt brændstof, men ofte syntes vi, at vi har fortjent noget ”godt”. Der er ingenting i vejen med, at belønne sig selv, men hjernen har brug for andet end cola, slik og chips, hvis den skal præstere optimalt.

Få din nattesøvn - Når vi sover renses hjernen helt biologisk og den er klar til en ny dag. Derfor er det vigtigt, at du skaber gode betingelser for en god søvn.

Forberedelse lige op til

Hold en prøveeksamen foran spejlet eller foran en kammerat. Det kan være en rigtig god idé, at høre sig selv, og øve sig i at tale om de forskellige emner. Hvis du er så heldig, at have en læsemakker, eller andre lyttende øre, kan du jo også bede om konstruktiv kritik efterfølgende. Måske kan du med fordel ændre din kropsholdning eller din stemmeføring.

Gå tidligt i seng dagen før en eksamen. Hjernen har brug for ro, for at kunne præstere.

Mød op ved eksamenslokalet i god tid. Det er ærgerligt, hvis du bliver yderligere presset pga. tidsnød. Beregn tid til, at der kan ske noget uforudsigeligt. Hvis du kommer i alt for god tid, kan du med fordel gå en lille tur inden du skal ind til din eksamen.

Vær optimistisk og tro på dig selv. Hjernen er ikke klogere, end den tror på, hvad der bliver sagt, så hvis du i tankerne siger – ”jeg er sej til at gå til eksamen” – ja, så er det også din hjernes overbevisning. Sejt nok ikke?

Smil og træk vejret – helt ned i maven. Når vi smiler og trækker vejret roligt aktiverer vi vores beroligende nervesystem, altså det modsatte af det som sætter stressmekanismerne og angsten i gang. Derfor er den en god ide, at smile, trække vejret roligt – helt ned i maven.

Under eksamen

Når du så sidder ved det grønne bord, er der også et par små tricks.

Træk vejret, berolig dig selv, evt. med sætningen – ”jeg er sej til det her” og smil så til din lære og censor. Igen handler det om, at ”tvinge” kroppen til, at bruge det afslappende nervesystem.

Hvis du får brug for det, kan du evt. drikke lidt vand undervejs. Det giver dig lige en lille ”tænkepause” og en mulighed for at skifte fokus.

Det kan være en hjælp, at have en lille genstand i hånden. Den kan minde dig om, at det nok skal gå, at du er sej til at gå til eksamen, eller hvad du har behov for at blive mindet om.

Det er altid lettere, at tale om noget der er spændene. Forsøg derfor, at dreje samtalen i en retning, som er spændende for dig.

Sidst, men ikke mindst er vigtigt, at være ærlig. Hvis du er meget nervøs, så sig det. Din lærer og censor har selv prøvet, at være til eksamen, og ved derfor, at du måske har brug for hjælp til at huske, at trække vejret eller drikke lidt vand

Efter eksamen

Kom godt videre…

Det giver ikke ret meget positiv energi at fokusere på, at du er blevet fejlbedømt, så tænk hellere på, hvad du kan gøre anderledes næste gang – både i forhold til din forberedelse og den næste eksamen. Det er også let at få fokus på, hvor heldige nogle af de andre har været, men lad være med at bruge energi på noget du ikke kan lave om på, og tag hellere udgangspunkt i dig selv frem for alle andre. Når det handler om dig, har du bedst mulighed for at ændre på noget.

VIGTIGT - Du er så meget mere end en karakter – Du er værdifuld, fordi du er dig!

Foto: colorbox

Hvordan genkender du stress?

Wed, 03 Apr 2019 15:42:45 GMT

Stressramte har brug for hjælp, men det kan være svært at karakterisere omfanget af situationen. Hvordan vurderer man, om sin kollega, ægtefælle eller en anden bekendt er ramt af stress og har brug for hjælp?

Stress-symptomer indbefatter typisk adfærdsændringer og / eller fysiske tegn. Her kan du læse mere om de forskellige stresstyper og symptomerne forbundet med disse.

Akut stress versus alvorlig stress

Indledningsvist er det vigtigt at forklare, at der findes forskellige typer af stress – typisk defineret som de følgende tre typer:

Akut stress er midlertidig stress, som typisk forsvinder efter kort tid, og denne stresstype karakteriseres også som travlhed. Symptomer kan være midlertidig hjertebanken, tissetrang, anspændthed og sommerfugle i maven.

Moderat stress er mere alvorligt, og disse symptomer kræver højere bevågenhed, da de kan føre til alvorlig stress, hvis man ikke passer på. De indbefatter blandt andet træthed, dårlig nattesøvn, tankemylder og indre modvilje.

Alvorlig stress kræver handling. Hvis en af dine bekendte udviser tegn på alvorlig stress, bør du hjælpe vedkommende. Symptomer kan være øget glemsomhed, høj aggressivitet, mave- og tarmproblemer, uforklarlige smerter og manglende selverkendelse.

De fleste mærker symptomerne fra den akutte stress en gang imellem. Det er bestemt ikke farligt, og der er ingen grund til at sætte ind, hvis én af dine bekendte viser tegn på akut stress. Udvikler symptomerne sig som karakteriseret af moderat stress, bør du være opmærksom på vedkommende.

Typisk vil denne stresstype gå i sig selv, men den kan i nogle tilfælde udvikle sig til alvorlig stress, hvis der ikke tages forbehold.

Udviser én af dine bekendte symptomer, der kendetegnes som alvorlige stress-symptomer, bør du handle og hjælpe personen på vej til at modtage professionel hjælp. Under alle omstændigheder kan du altid hjælpe ved at turde være med på sidelinjen. Du kan være et vikarierende håb i den svære situation ved at lytte og bare være der.

Læs mere om stress her

Stress er en gave

Mon, 25 Mar 2019 13:53:37 GMT

Hvis man er blevet ramt af alvorlig stress, kan det være svært at se stress som en gave, men hvis vi skal se på stress med fysiologiske øjne, er det en uvurderlig gave. Det er nemlig de samme mekanismer, som sørger for, at vi kan præstere i pressede situationer, som gøre os syge af stress. Det er stresshormoner, som gør, at vi kan reagere instinktivt ved for eksempel at flytte os hurtigt, hvis vi er ved at blive kørt over af en bil, eller som giver os uanede kræfter, hvis en af vores kære har brug for hjælp.

Stresshormoner gør os med andre ord i stand til at møde de trusler og farer, vi møder i vores omgivelser, og det sker helt automatisk. Tænk for eksempel tilbage på en situation, hvor du er i en ny forsamling, og hvor I på skift skal præsentere jer. Når turen nærmer sig dig, begynder din krop at reagere – enten bliver du klam i håndfladerne, hjertet begynder at hamre, munden bliver tør – eller noget i den retning.

Kroppen forsøger at »speede« dig lidt op, så du kan levere en god præsentation. Et andet eksempel, som du sikkert ikke har prøvet, men levende kan forestille dig er den, at du bliver overrasket af en løve, som vil angribe dig. Jeg er ret sikker på, at du i situationen ikke skal tænke ret meget over, hvordan man løber – det gør du helt automatisk – og du løber hurtigere, end du nogensinde troede var muligt …

På den måde er stress en livsvigtig gave, den hjælper os i krævende og farlige situationer. Men gaven er også en opgave.

Stress er en opgave, fordi det er en mekanisme, som er beregnet til at blive brugt i korte perioder. Kroppen har brug for at stresse af igen, efter en periode med krav og præstation – og det er her opgaven begynder. Kroppens stressmekanisme fungerer som sagt helt af sig selv, og kroppen forsøger også efterfølgende at fortælle os, at den har brug for ro og hvile, men den del af mekanismen, kan vi desværre godt overhøre. Det er muligt for os, at køre på igen og igen, og det er, når vi gør det, at stress bliver farligt.

Jo, mere vi udsætter os selv, eller bliver udsat for, situationer, som er truende for os, des mere forsøger kroppen at forsvare sig og kæmpe på vores vegne – og truslerne kan være mange.

Det kan være, du føler dig uden for på dit job eller i din klasse, at dit parforhold er belastende, at du har sygdom tæt på, at du ikke har de fornødne kvalifikationer til dit job, at du er ledig, eller at du ikke føler dig værdsat – ja, listen kan være lang.

Du behøver altså ikke være forfulgt af en løve for at føle dig truet, og din opgave bliver at finde ud af, hvad der stresser dig, så du husker at stresse af igen. På den måde bliver der en naturlig vekselvirkning mellem præstation og hvile. Når det lykkes, bliver stress en gave, som hjælper dig med at præstere og blive den bedste udgave af dig.

Men når det ikke lykkes, og du overser kroppens signaler for længe, bliver stress i stedet en sygdomsfremkaldende belastning. Den alvorligt stressede har brug for at få balance i systemet igen, så gaven igen kan komme i spil, som det var tiltænkt.

Teksten er vist i bloggen “mindre stress, mere overskud” i Herning folkeblad og Midtjyllandsavis.

Du kan læse mere om stress symptomer .

Har du et JA-ansigt?

Fri, 01 Feb 2019 14:05:08 GMT

Tør du smile til verden? Stress kan forebygges og det er lettere end man skulle tro.

Stress og stressforebyggelse er en kompliceret størrelse, og det er naivt at tro, at jeg kan komme omkring det hele her, men helt overordnet kan man sige, at stress for mange bunder i en manglende følelse af at være tilstrækkelig, god nok, at kunne bidrage og gøre en forskel, at føle sig set og anerkendt som det menneske, man er.

Det nærliggende spørgsmål er så, hvad gør vi ved det?

Det er der desværre ikke en enkelt opskrift eller anvisning på, men med tanke på, at det er små dråber, som tilsammen udgør et stort hav, tænker jeg, at vi alle kan bidrage til forebyggelse af stress hos os selv og hos vores medmennesker. Vi kan være med til, at dryppe med små stressforebyggende tiltag i hverdagen.

Vi lever nemlig sammen – i familier, på job, i fælleskaber, vi selv har valgt, men vi mødes også på gaden, i bussen, i indkøbscenteret eller i skoven.

Vi mødes, og i mødet mellem mennesker sker der altid noget. Som K.E. Løgstrup skriver: »Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd«. Vi har altså et medansvar for vores medmennesker – for de mennesker, vi møder på vores vej.

En dag, da jeg kørte vores børn i skole, blev jeg mindet om, hvor meget vi kan give hinanden ved »bare« at sige godmorgen og sende et smil. Jeg blev mødt af de andre forældre med smil, øjenkontakt og en morgenhilsen. Jo flere jeg mødte, jo større blev mit eget smil – og da jeg kørte derfra, hilste de modkørende biler også. Det var en fantastisk måde at starte dagen på og min lille oplevelse minder mig om, at der ikke altid skal så meget til, for at gøre en forskel i verden.

Da man stadig skrev poesibøger, kendte mange ordene »Smil til verden, og den smiler til dig«, og jeg kommer i den forbindelse til at tænke på en historie jeg engang hørte.

En lille dreng var blevet væk fra sine forældre. Han gik mut omkring, indtil han tog mod til sig og spurgte en ung mand om hjælp. Da de havde fundet drengens forældre, spurgte den unge mand drengen, »hvorfor spurgte du mig og ikke en af alle de andre på gaden«. Drengen svarede »fordi du har et ja-ansigt …«

Det er måske let nok at smile og hilse på hinanden, når vi er i kendte omgivelser, som for eksempel på mine børns skole, men hvordan øver vi os i at have et ja-ansigt i det offentlige rum? Og måske er det ikke kun i offentlige rum, vi skal øve os. På mange arbejdspladser er der desværre heller ikke tradition for, at hilse oprigtigt på hinanden. Vi passer vores egne sager, gemmer os bag travlhed og mobilskærme, men det er ærgerligt!

Hvis du har et »ja-ansigt«, er det ikke kun et ja-ansigt til dem, du møder. Det er også et ja-ansigt til dig selv. Det er et ja, til at være der, hvor du er og et ja, til at modtage alt det, som dine medmennesker har at give dig.

Tør du møde verden med et ja-ansigt?

Dette indlæg blev bragt i klummen “Mindre stress, mere overskud” i Lev livet i Herning folkeblad og Midtjyllandsavis

den 31. august 2019

Længes du efter nogen?

Fri, 21 Dec 2018 23:00:00 GMT

søndag i advent

Adventstid er ventetid og en tid, hvor vi længes efter julen. Ventetiden er snart slut, men måske er vi ikke færdige med at længes…

Hvad længes du efter?

Måske længes du efter glæde, efter tid, efter overskud eller måske længes du efter nogen?

Mange mennesker går juletiden i møde med en længsel efter nogen. Længslen og savnet kan være efter børn, som skal fejre jul et andet sted, efter mennesker som ikke er blandt os længere, eller efter et menneske, som du endnu ikke har mødt.

Måske længes du mere efter noget end efter nogen. Måske længes du efter en mening med dit liv?

Julen bringer store følelser og store spørgsmål i spil.

En af de største stressfaktorer er at føle sig forkert og udenfor. Vi har stor brug for anerkendelse og for, at være en del af en sammenhæng.

Lad os hjælpe hinanden med at favne det, tude være en del af hinandens længsel.

Ingen kan dele, hvis ingen tager imod, og ingen kan tage imod, hvis ingen kan dele.

Jeg vil ønske dig en rigtig glædelig jul ��

Mere glæde

Sat, 15 Dec 2018 23:00:00 GMT

3. søndag i advent

Adventstid er ventetid. Vi venter på julen og længes efter alt, hvad den indeholder.

Det er altså en oplagt tid til, at overveje sin længsel.

Hvad længes du efter?

December er den tid på året, hvor glæden fylder og sættes i højsæde. Juleglæden hos børnene er fantastisk, og du kan måske selv huske hvordan det var. Længes du, som så mange andre, efter at mærke glæden, ikke bare se den og logisk være en del af den – men MÆRKE den?

Læs her, hvad en livsklog mester sagde, da en ung mand opsøgte ham, for at finde glæden;

Der fortælles om en oplyst og livsklog mester, der var højt oppe i årene. Han sad udenfor sit tempel, og folk kom langvejs fra for at få et godt råd fra ham.

En dag kom en und mand til ham. Han havde rejse flere dage og satte sig ned over for den gamle mand. Mesteren indbød ham til, at fortælle om sit liv og den unge mand fortalte om alt det, han ejede af jord, ejendom, og gods.

Han fortalte om et godt arbejdsliv og familieliv, og at han på ingen måde manglede noget. Til sidst spurgte den unge mand: ”Hvordan kan det være, at jeg ikke er glad indvendig? –Det burde jeg være, for jeg har alt”.

Mesteren lyttede opmærksomt og nærværende til sin unge gæst – uden at sige noget. Da gæsten var færdig med at fortælle, tog mesteren en kande med vand og et tomt bæger. Derpå hældte han hele kandens indhold ud i bægeret, så vandet løb ud over kanten og ned på jorden, hvor de sad. Den unge mand udbrød: ”Stop, stop stop! Det løber jo ud over det hele”!

Da tog vismanden til orde og sagde: ”Så fyldt er du indvendig. Jeg kan ikke rådgive dig til at åbne ind til glæden, for der er ikke plads.

Han bad den unge mand om at rejse hjem igen og bruge de næste tre måneder på at finde ud af, hvad der virkelig betød noget for ham, og hvad der var mindre væsentligt. Han skulle tømme ud af alt det, han var overfyldt med, øve sig i at vælge og sige fra, give bort og finde ud af, hvad der betød noget for ham. Derefter måtte han gerne komme igen. Så skulle det vise sig, om der var blevet plads til glæden.

Den unge mand gik bedrøvet bort.

Har du mod til, at træde i karakter og begynde, at vende om fra den overfyldthed og for-meget-heden, som findes i dit liv?

Giv dig selv lov til at mærke efter!

Glædelig advent ⭐️

Se videoen i linket:��

Tiden går eller gør den?

Wed, 12 Dec 2018 08:22:05 GMT

2. søndag i advent

Adventstid er ventetid. Vi venter på julen og længes efter alt, hvad den indeholder. Det er altså en oplagt tid til, at overveje sin længsel.

Hvad længes du efter?

Længes du, som så mange andre, efter mere tid?

Tiden går eller gør den?

– Pyha, jeg er mega presset og kan ikke nå alt det, jeg gerne vil!

I den udtalelse ligger der mange sandheder, og den betegner måske også meget godt den tid, vi lever i.

Når vi taler om at have travlt og være presset – som i sætningen – har vi en indforstået og fælles forståelse af betydningen. Der er bud efter vores tid i alle livets sammenhænge, både privat og på jobbet, og vi har nærmest skabt en norm, som gør det mest betydningsfuldt at have travlt.

Tiden er en styrende faktor, på forskellig vis. Nogle skal præstere indenfor en snæver tidsramme og kan komme til at føle en uoverensstemmelse mellem det, de under givne omstændigheder kan gøre, og det, de gerne vil gøre.

Andre har meget tid, og kan have svært ved at prioritere, hvad de skal bruge tiden på.

Begge situationer kan medføre følelsen af skyld, skam og utilstrækkelighed og en oplevelse af, at man som fagperson og menneske ikke kan gøre det »godt nok«, og at man da må gøre noget mere. Ligegyldigt om du er i den ene eller anden situation, er det en stressfaktor, som du skal være opmærksom på.

Den kommende tid kalder vi for »den søde juletid«. En tid, hvor vi skal hygge, bage og smage. En tid, som for mange er forbundet med traditioner og gode minder, men for mange bliver juletiden desværre hektisk og forbundet med uopfyldte forventninger.

Jeg tænker, at Lars Lilholt (i sangen »For at tænde lys«) har givet os en gave, når han synger:

Der er en tid til at tale

en tid til at tie

en tid til at græde

over en vi ku’ li’

der er en tid mest til latter

Når venskab fornys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

Der er en tid til at kæmpe

en tid mest til leg

en tid er vi sammen

en tid hver for sig

en tid må vi vente

Når sejlene sys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

Vi slår op vore øjne

og begynder at se

alt det vi troede var ukendt begynder at ske

vi så vi var nøgne

Når nætterne kom

alt det vi troede var sikkert gisner vi om

Der er en tid til at tale

en tid til at tie

en tid til at græde

over en vi ku’ li’

der er en tid mest til latter

når venskab fornys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

Sangen antyder, at der er en tid til alt, til alle livets forhold, men ikke, at der er tid til det hele på samme tid.

Sangen lægger op til refleksion og til at gøre status over, hvad du skal bruge din tid på lige nu, i din livssituation, i dine vilkår.

Hvordan skal din juletid bruges i år?

Lars Lilholt har også et bud på det, og jeg tror, vi skal lytte efter.

Vi bliver nemlig meget egocentrerede, hvis vi fokuserer på at få tiden til at slå til, være effektive og leve op til alle forventningerne. Men som Lars Lilholt skriver og synger:

Jeg tror at vi er her,

for at tænde lys,

tænde lys

for hinanden.

Lad os bruge den kommende advent- og juletid på at være der for hinanden.

Rigtig glædelig juletid til dig!

Mere tid?

Sat, 08 Dec 2018 23:00:00 GMT

2. søndag i advent

Adventstid er ventetid. Vi venter på julen og længes efter alt, hvad den indeholder. Det er altså en oplagt tid til, at overveje sin længsel.

Hvad længes du efter?

Længes du, som så mange andre, efter mere tid?

Tiden går eller gør den?

– Pyha, jeg er mega presset og kan ikke nå alt det, jeg gerne vil!

I den udtalelse ligger der mange sandheder, og den betegner måske også meget godt den tid, vi lever i.

Andre har meget tid, og kan have svært ved at prioritere, hvad de skal bruge tiden på.

Jeg tænker, at Lars Lilholt (i sangen »For at tænde lys«) har givet os en gave, når han synger:

Der er en tid til at tale

en tid til at tie

en tid til at græde

over en vi ku’ li’

der er en tid mest til latter

Når venskab fornys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

Der er en tid til at kæmpe

en tid mest til leg

en tid er vi sammen

en tid hver for sig

en tid må vi vente

Når sejlene sys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

Vi slår op vore øjne

og begynder at se

alt det vi troede var ukendt begynder at ske

vi så vi var nøgne

Når nætterne kom

alt det vi troede var sikkert gisner vi om

Der er en tid til at tale

en tid til at tie

en tid til at græde

over en vi ku’ li’

der er en tid mest til latter

når venskab fornys

jeg tror at vi er her

for at tænde lys

tænde lys

for hinanden

Sangen antyder, at der er en tid til alt, til alle livets forhold, men ikke, at der er tid til det hele på samme tid.

Sangen lægger op til refleksion og til at gøre status over, hvad du skal bruge din tid på lige nu, i din livssituation, i dine vilkår.

Hvordan skal din juletid bruges i år?

Lars Lilholt har også et bud på det, og jeg tror, vi skal lytte efter.

Vi bliver nemlig meget egocentrerede, hvis vi fokuserer på at få tiden til at slå til, være effektive og leve op til alle forventningerne. Men som Lars Lilholt skriver og synger:

Jeg tror at vi er her,

for at tænde lys,

tænde lys

for hinanden.

Lad os bruge den kommende advent- og juletid på at være der for hinanden.

Rigtig glædelig juletid til dig!

Længes du efter mere overskud?

Sat, 01 Dec 2018 23:00:00 GMT

Adventstid er ventetid. Vi venter på julen og længes efter alt, hvad den indeholder.

Denne tid er altså en tid, hvor det er oplagt, at overveje sin længsel.

Hvad længes du efter?

Længes du, som så mange andre, efter mere overskud?

Vi lever i en forhastet tid. Det er in, at have travlt. Det er in, at sætte sig nye mål, præstere og komme fremad. Vi taler om robusthed og bæredygtighed, men hvad med væredygtighed, kan det mon være et mål?

Væredygtighed

Der er en sammenhæng mellem det, at have overskud og det at være.

Længelen efter overskud stammer fra lægslen efter, at få lov til at være – at være mig, at være til, og at være værdifuld. Hvis vi giver os selv lov til at ”bare” at være, kommer overskuddet i kølvandet.

I anerkendt stresscoaching er der fokus på at være, at give sig selv en pause i hverdagen.

En sådan pause kan se ud på mange måder;

En gåtur i naturen (uden mobiltelefonen)

Mental afslapning fx via meditation

En sofastund

En tid, hvor du tillader dig selv ”bare at glor ud i luften”

Vores hjerne har brug for ro. Vores sjæl og sind har brug for at være, være den den er. Vi har brug for at vide os værdifulde – fordi vi er, ikke fordi vi præsterer.

Overskuddet kommer altså ikke nødvendigvis ved, at vi tager os sammen eller ved, at vi arbejder endnu hårdere.

Jesper Klein siger det på denne måde;

“Man kan godt have en høj arbejdsmoral, selv om man

springer over, hvor gærdet er lavest. Det er kun sportsfolk og andre idioter, der med vilje springer over, hvor det er højest.”

JESPER KLEIN

Vi venter på julen og håber måske, at overskuddet kommer som en gave til os, men sandheden er, at overskuddet kommer, når vi tør give os selv den gave det er, at turde blive mere væredygtig.

Jeg ønsker dig en dejlig adventstid.

Husk vitamin N

Tue, 23 Oct 2018 07:33:14 GMT

Vitamin N forebygger stress og er en uundværlig del af anerkendt stressbehandling.

Vintersæsonen er på vej, og mange begynder at indkøbe diverse vitaminer, mineraler og andre kosttilskud.

Den seneste rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskernes forbrug af kosttilskud er et af de højeste i Europa.

Og selv om myndighederne slet ikke anbefaler kosttilskud til den generelle befolkning, så tager 6 ud af 10 voksne danskere alligevel kosttilskud.

Men er det overhovedet nødvendigt? Og kan det faktisk skade mere, end det gavner?

Det er der delte meninger om, hvilket jeg vil ikke gå nærmere ind i nu. Jeg vil derimod slå et slag for vitamin N. Vitamin N er overset af mange, men den gør underværker! N står for Natur.

Naturen er et skatkammer, og du har helt sikkert selv oplevet, at den friske luft og mødet med naturens skønhed kan være guld værd. Du har måske erfaringer med, hvordan en tur i skoven eller langs stranden efterlader dig med større mental klarhed. Hvordan du efterfølgende ser med friskere øjne på udfordringer og bekymringer. Forestil dig, at du sidder og kigger ud over vandet. Der sænker sig helt automatisk en ro, og der bliver lidt højere til dit mentale loft.

Stilhed i naturen er skønt, men også udendørs aktiviteter gør godt.

En dag på skibakken eller i bølgerne efterlader dig med en naturlig træthed, og en cykeltur i regn og slud kan få en kop varm chokolade til at smage himmelsk.

Hvad er det naturen kan?

I hverdagen er valgmulighederne mange, og vi skal helst vælge det rigtige hver gang – også selvom det kan være helt uigennemskueligt at skulle vælge. Alt er til overvejelse og diskussion.

Der er fokus på udvikling og omstillingsparathed, og vi kan nemt føle os overvældede, utilstrækkelige og stressede på grund af de mange valg og skift. Vores mentale funktioner bliver udfordrede, og flere og flere oplever udbrændthed.

Naturen er nærmest en »Rasmus Modsat«. Naturen følger sit eget tempo og regler. Selvom vi forsøger, står det ikke i vores magt at forhindre solen i at stå op, bladene i at springe ud eller regnen i at falde. I naturen er du den »lille« – på den gode måde.

Du frisættes fra det bombardement af valg og muligheder, som hele tiden findes i hverdagen. I naturen må du bare være til og nyde. Nyde at naturen har valgt, og at det er ikke til diskussion. Du kan for eksempel ikke forhindre, at du bliver våd, når det regner, hvis du har glemt din regnjakke …

Der er lavet masser af undersøgelser som beviser, at der sker noget med os, når vi befinder os i naturen. Vi føler os beroligede, vores tankemønstre påvirkes, og vores evne til at præstere forbedres. Naturen giver os mulighed for at lægge afstand til de situationer, hvor vores problemer og bekymringer opstår, og giver plads og rum til at se på os selv og hverdagen med klarhed og nye øjne.

Det er altså veldokumenteret, at Vitamin N har en gavnlig effekt på vores sundhed, mentalt og fysisk – og så er det ganske gratis.

Lad os indtage vitamin N året rundt og i rigelige mængder.

Dette indlæg har været bragt i Herning folkeblad og Midtjyllands avis fredag den 28. sep. 2018, næste indlæg kan læses i bladet Lev livet, i samme aviser fredag den 26. okt. 2018

Hvad er stresscoaching?

Sun, 30 Apr 2017 08:19:16 GMT

Måske undrer du dig over, hvad stresscoaching er!

Det får du svaret på her.

Stress kan ramme alle og hvis du ikke opdager de signaler din krop sender til dig i tide, kan stress ramme dig som lyn fra en klar himmel.

Forebyggelse eller behandling?

Hvis du er så heldig, at du opdager kroppens signaler på at du er overbelastet, kan stresscoaching hjælpe forebyggende, så du ikke ender med at blive alvorlig syg af stress.

Hvis du overser signalerne, eller ikke ved at du skal tage dem alvorligt, ender du måske med at blive alvorlig stresset. I den situation kan stresscoaching hjælpe dig med at, få stressen ud af kroppen, genvinde evnen til at lytte til kroppens sinaler, handle på dem og derved få overblik og selvkontrollen tilbage.

Stresscoaching er, at være detektiv i dit liv:

Stresscoaching er altså hjælp til det detektivarbejde det er at finde ud af, hvad der stresser dig og hvilke signaler din krop sender.

Det er nemlig helt individuelt, hvordan vi reagere, ligesom det er forskellige ting der presser os.

Ved stresscoaching arbejdes der målrettet og med håndgribelige redskaber på, at få stressen ud af kroppen og samtidig forebygge stress i fremtiden.

Stresscoachen introducerer redskaberne og hjælper dig med at holde fast i at bruge dem.

Stresscoaching eller almindelig coaching?

Der er altså forskel på almindelig coaching og på stresscoaching.

I stresscoaching bliver du hjulpet til at slippe stressen og dermed genvinde dine ressourcer. Bagefter arbejdes der med at bruge ressourcerne til at forebygge stress i fremtiden.

Selvfølgelig kan jeg multitaske!!!

Tue, 21 Feb 2017 09:27:19 GMT

Multitasking? Vi tjekker mails, Facebook, sender SMS’er, læser online nyheder, tager billeder til næste Instagram opdatering, taler i telefon, – og tjekker selvfølgelig også lige den sidste Snap….

Vi multitasker…

En tidsrøver

Vi har lært, at det at multitaske er godt, men sandheden er, at det tager en masse tid fra os. Hver gang det bipper, brummer eller popper op, stjæler det vores opmærksomhed.

Hvis man for eksempel er i gang med et projekt og samtidig har slået mail til, at poppe løbende op på skærmen, er der stor risiko for, at man bliver mindre effektiv. En sådan afbrydelse betyder nemlig, at det kan tage adskillige minutter, at nå tilbage til koncentration om den egentlige opgave. Især hvis emnet på mailen sætter distraherende tanker i gang, og det kan være svært at undgå.

Nogle er fra naturens hånd bedre til at komme hurtigt tilbage til fokus og mindre tilbøjelige til, at blive stressede af afbrydelser. Man kan også træne sin evne til det, men der er ingen tvivl om, at mennesker generelt er mest effektive, hvis de vælger at koncentrere sig om en enkelt opgave af gangen.

Du har et valg

Vi overbelaster vores hjerne og der dannes stresshormoner, når vi multitasker. Derfor kan det være en god hjælp, bevidst at vælge, hvad man vil forstyrres af – og hvornår.

Lad os lave et tankeeksperiment.

Hvad ville det betyde for dig, hvis du:

• slog notifikationer fra og selv bestemte, hvornår du ville opdateres?

• valgte bestemte tidspunkter, hvor du ville tømme ”postkassen”.

• bestemte et tidspunkt, hvor du ville læse ”avisen” med en god kop kaffe?

Du kan selv fortsætte rækken…

Husk det er dig der bestemmer – ikke elektronikken.

De bedste hilsner

Helle

Stresset??? Jamen jeg laver jo ingenting

Tue, 10 Jan 2017 09:30:15 GMT

Det er en misforståelse, hvis man tror, at ledige ikke kan blive stressede. Det er en utrolig stor belastning, at være jobsøgende.

Sundhedsstyrelsens Folkesundhedsundersøgelse fra 2013 peger på, at det er mere stressende, at være ledig end at være i arbejde. 28% af de adspurgte ledige mod 16% af de, som var i job, oplevede et højt stressniveau.

Fællesskabet

For det første er man ikke længere en del af fællesskabet på den gamle arbejdsplads eller på studiet. Det, at være udenfor fællesskabet, er en stressfaktor, fordi vi er skabt som flokdyr. Vi er altså i en truet position, hvis vi er udenfor fællesskabet. Når vi føler os truede, sætter vores kamp- og flugtmekanisme i hjernen i gang. Vi gør os klar til at kæmpe for at finde et nyt fællesskab – et nyt job, eller vi fokuserer på andre sammenhænge, hvor vi oplever os som en del af flokken igen.

Denne mekanisme er både hjælpsom og livsnødvendig for os, men den er beregnet til at blive brugt i korte intervaller. Hvis vi oplever for mange ting, der truer og presser os, får hjernen ikke mulighed for, at finde ro og vi bliver syge af stress.

Hjernen på overarbejde

Som ledig er der mange ubekendte, ting som for de fleste opleves som stressende.

Uvisheden er for mange svær at håndtere. Hvornår finder jeg et job igen? Hvor kan mine evner bruges – eller, hvorfor ser ingen mine egenskaber?

Skal jeg flytte? – og hvis jeg skal – hvad så med min familie? Skal børnene så skifte skole? Hvor længe er der økonomi til at være ledig? Osv. osv…

Hjernen er altså på overarbejde, selvom man ikke ser ud til at have travlt.

Der er selvfølgelig også udefrakommende krav som ledig. F.eks. krav om, at søge et bestemt antal jobs i ugen og deltagelse i div. møder, men faktisk er det, i mange tilfælde, vores egne tanker, der stresser os. Vores egne krav og forventninger – vores indre chef, der ender med at gøre os syge af stress.

Hvem kan hjælpe?

Heldigvis er flere A-kasser og jobcentre begyndt at medvirke til, at forebygge og håndterer stress, men det er langt hen af vejen dit ansvar at tale med dem og være ærlig omkring din situation.

Mine 3 råd til dig er derfor:

• Vær opmærksom på, at stress er en reel risiko for dig, og tag evt. en stresstest her.

• Spørg din A-kasse og dit jobcenter, hvad de tilbyder i forhold til stress.

• Find hjælp et andet sted, hvis ikke A-kassen eller jobcenteret kan hjælpe dig

– det er altid bedre at forebygge, end at behandle!

Pas godt på dig selv!

Helle

Læs evt. mere om stress .