Stress på arbejdspladsen - stresscoaching for erhverv

Stresscoaching for medarbejdere & ledere


Stress kan ramme alle, og lidelsen opstår oftest, når der opstår diskrepans imellem vores forventninger til livet, og hvordan dette faktisk udformer sig. 


Årsagerne til stress er alsidige, og stress kan således træde frem fra mange kilder såsom arbejde, relationer eller økonomi. Hvis man lever med ubehandlet stress i længere perioder, kan lidelsen udgøre en alvorlig trussel mod helbredet, og derfor er det vigtigt altid at være opmærksom på symptomerne. 


Hvis du i periode oplever symptomer på stress og vanskeligheder ved at finde fodfæste på arbejdet, kan stresscoaching hjælpe dig med at overvinde din stress og komme på rette kurs igen – uanset, hvor din stress kommer fra. 

Ledercoaching


Som leder i en virksomhed kan man opleve et stort forventningspres fra både medarbejdere, bestyrelsen – og naturligvis fra sig selv. 

Det kræver et stort overblik at balancere mellem at være til stede og støtte den enkelte medarbejder og samtidig sikre, at kursen holdes, og arbejdet bliver udført efter planen. 

Uanset om man er garvet eller ny leder, er det en manøvre, der til tider kan være svær at navigere i, og for lederen kan det resultere i et højt stressniveau, som er vigtigt at forholde sig til og arbejde med. Gør man ikke det, kan stressniveauet brede sig i virksomheden og skabe en uhensigtsmæssig kultur på arbejdspladsen.   

Medarbejdercoaching 


Som medarbejder kan man i perioder opleve et særligt pres i virksomheden, der kan resultere i stress, hvis presset føles konstant. Der kan også opstå problemer og udfordringer, når man bliver nød til at arbejde mod sine værdier. Personer der arbejder med mennesker fx. pædagoger, sygeplejersker og lærer oplever ind imellem, at de ikke kan gøre deres arbejde ligeså godt, som de ønsker. De har ikke har tid til at levere det nærvær og den empati, som de kunne ønske. De arbejder med andre ord imod deres værdsæt, hvilket er en stor stressfaktor.

Manglende indflydelse eller kompetencer, umulige deadlines eller tidspres kan presse den ansatte, men også udfordringer fra privatlivet kan indsmitte sig i arbejdslivet og gøre medarbejderen særlig sårbar i en periode, som kan ende med en sygemelding, og i værste tilfælde at man helt må fratræde sin stilling. 

Coachingforløb 


Søger du hjælp til stresshåndtering, kan du med fordel kontakte mig. Jeg bor og arbejder mellem Silkeborg og Herning.

Stresscoaching er planlagt og samlet, så forløbet fordeler sig over 8-12 uger. I disse uger møder den stressramte op til otte samtaler, hvoraf de første fire samtaler ligger med omkring en uges mellemrum. 

Samtalerne kan kombineres med Walk and Talk-samtaler, såfremt dette ønskes. Når de første fire samtaler er afholdt, aftales de følgende efter behov.   

Samtalerne varer oftest omkring en time, men der beregnes halvanden time til den første session. Til den første session udleveres bogen ”Mindre stress, mere overskud” af Bjarne Toftegård samt et notehæfte, som den stressramte kan benytte undervejs. 

Slå på tråden ved stress 


Hvis du som leder i en virksomhed har oplevet symptomer på stress, kan du kontakte mig til en snak om stresscoaching. Hvis vi vurderer, at coaching er den rette hjælp til dig, aftaler vi et personligt møde hos mig – og diskretion er en garanti hos mig.

Er du leder for en medarbejder med stress, kan du kontakte mig til en snak om, hvordan et coachingforløb kan arrangeres for vedkommende. Det er en fordel, hvis forløbet kan afsluttes med et møde imellem virksomheden og medarbejderen, hvor jeg deltager, men dette er ikke et krav.

Er du medarbejder og oplever stresssymptomer, kan du kontakte mig, så vi kan drøfte, hvordan et stresscoachingforløb kunne se ud for dig. Jeg har naturligvis tavshedspligt, så du kan være ganske tryg ved at indgå i et coachingforløb hos mig.

Foredrag

Erhvervscoaching Herning │ Kontakt Helle Gottenborg
Jeg tilbyder foredrag eller workshops til virksomheder, hvor formålet er at styrke både samarbejdet og det kollegiale sammenhold, så trivslen på arbejdspladsen kan forbedres. 

Under foredraget underviser jeg i stress for at øge virksomhedens viden om emnet. Derudover udarbejder jeg personprofiler, som medarbejderne kan spejle sig i og derved opnå viden om, hvordan de bruger energi, får ny energi og gennemskuer symptomer på stress. 

Jeg underviser ligeledes i, hvordan vi bedst kan udnytte hinandens forskelligheder og derved styrke medarbejdernes opfattelser af både sig selv og deres kolleger. 

I virksomheder, hvor der ikke er en HR-afdeling, tilbyder jeg desuden min hjælp som fast sparringspartner i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. 

Stresstest

Hvor stresset er du?

Det er muligt at lave en stresstest som følges op af en kort samtale, hvorigennem behovet for et stresscoachforløb vurderes.

Ved behov for et stresscoachforløb aftales de praktiske omstændigheder efterfølgende.

Book nu

Kontakt mig

Stresscoach Helle Gottenborg  │ Erhvervscoaching for ansatte og ledere


Hvis du ønsker at høre mere om erhvervscoaching eller andre stressforløb, er du velkommen til at kontakte mig. 

Det er muligt at få skræddersyet et forløb, der passer lige efter dine eller din medarbejders behov.  




Book nu

"Min største styrke som leder er, at jeg kan forstå forskellige menneskers forskellige behov.”

Lars Kolind
Share by: