Udtalelser

Mine kunder fortæller:

Amero logo

Som stresscoach kan jeg være bindeleddet mellem medarbejder og leder 

”Vi har tidligere henvist til psykologhjælp gennem vores sundhedsforsikring, hvis en medarbejder er blevet ramt af stress. Det er dog meget afkoblet forløb, hvor vi som virksomhed ikke er involveret, og al dialog sker direkte med den enkelte medarbejder.

 

Vi gør meget ud af at skabe et fortroligt rum mellem Helle og vores medarbejdere, og kommer der et forbedringsforslag fra Helle til os som virksomhed, er det aftalt med den enkelte medarbejder på forhånd. Samtidig forstår Helle i meget højere grad den virkelighed, som den enkelte medarbejder står i, fordi hun har snakket med andre af vores medarbejdere, og fordi hun har holdt oplæg for alle i Amero.”


- Sebastian Kastrup Nielsen, HR- og marketingdirektør hos Amero

Portræt af Helle Dahse
dk company logo

Forløbet gav Helle mulighed for at tale frit – og indføre forandringer

Jeg kan anbefale et eksternt coachforløb til virksomheder, fordi det kan fungere som en genvej og give tryghed for en presset medarbejder. På min arbejdsplads har vi en coach tilknyttet, og det fungerer godt. Jeg havde dog behov for at tale med én, der ikke kendte mig, min position i firmaet, mine kollegaer og min arbejdsplads i forvejen. Det gav mig frihed til kun at være mig.


Undervejs havde jeg mulighed for at vende nogle af de erkendelser, jeg kom frem til, med min chef. Det var godt, fordi det gjorde det nemmere for mig at indføre de ændringer, der skulle til på jobbet.


- Helle Dahse, Design Manager hos DK Company

Portræt af Helle Dahse

Behagelig oplevelse

At være til samtale hos Helle er altid en behagelig oplevelse. Fra man træder ind af døren er man tryg. Helle formår at bringe konstruktive indspark til samtalen, så man selv får gode refleksioner undervejs.


- Thomas Østergård, Byrådspolitiker

Portræt af Thomas Østergård

Forløbet har hjulpet mig til en bedre prioritering

Jeg er glad for mit coach-forløb hos Helle. I starten var det hårdt, men godt at få nærgående spørgsmål og blive ‘sparket’ i gang med at få et overblik over situationen.


Forløbet har hjulpet mig til en bedre prioritering af dagens opgaver, og jeg har fået flere konstruktive og enkle redskaber til at få ‘ro på’ i hverdagen.


Jeg er også kommet til at lægge mere vægt på næsten hver dag at lave ting, der gør noget godt for mig selv.


- Tove Søndergård, Bioanalytiker

Portræt af Tove

Forløbet gav Helle mulighed for at tale frit – og indføre forandringer

For 2 år siden, blev jeg sygemeldt med stress for anden gang. Selvom jeg havde sagt til mig selv, at jeg aldrig vil komme så langt ud igen, så væltede jeg med et brag.


Første gang jeg var syg med stress, gik jeg hos en psykolog. Det var rigtig godt, men jeg lærte alligevel aldrig helt, hvordan jeg skulle passe på mig selv og sige fra.

Alle sagde, at det var vigtigt, at jeg kunne sige “pyt”. Men i mine øre, lød det negativt, så jeg brugte det aldrig.


Jeg gik også hos en psykolog i starten af mit sygdomsforløb, denne gang. Men i sep. 2017 startede jeg hos stress coach Helle Gottenborg. Først vidste jeg ikke, om det var meget anderledes, end at gå hos psykolog. Men allerede første gang vi mødes, fandt jeg ud af, at det var meget anderledes.

Hos psykologen, kunne jeg fortælle om mine problemer og hvordan jeg havde det, og psykologen kunne lytte og komme med gode råd til, hvordan jeg kunne bearbejde dem. Næste gang jeg kom, var der nye problemer og udfordringer der var på dagsorden. Og hver gang jeg kom hjem, havde jeg glemt hvad psykologen havde sagt.

Hos Helle fik jeg udleveret bogen “mindre stress, mere overskud” og et kladdehæfte, første gang jeg kom.

Disse to ting fulgte mig, alle gangene jeg var til coaching. I bogen skulle jeg til hver gang læse et kapitel, og ud fra det jeg havde læst, snakkede Helle og jeg om det og kom med eksempler, så det passede til mit liv og den situation jeg var i.

I kladdehæfter skulle jeg skrive ned, hvad jeg skulle gå hjem og arbejde med, indtil vi mødes næste gang. Disse opgaver var ud fra det jeg havde læst om i bogen, dog baseret på mine udfordringer og problemer. På den måde kunne jeg altid læse i bogen og se i kladdehæftet, hvad det var vi havde snakket om, og hvad jeg arbejdede med for at komme over mit stress og forebygge jeg får det igen.

Den store hjælp for mig, har været, at jeg fik nogle konkrete ting, som jeg skulle arbejde med. Og at Helle hver gang fulgte op på, hvad vi havde snakket om sidst vi mødes.


En anden vigtig ting jeg har lært hos Helle er, at sige “pyt”. Vi har dog i fællesskab fundet et andet ord for det, nemlig “at parkere”.

Når virkeligheden ikke er som jeg gerne vil have den skal være, så kan jeg vælge at agere eller acceptere. Kan jeg ingen af delene, vælger jeg at parkere tingene, indtil jeg enten kan gøre noget ved problemet eller acceptere at det er sådan.


Jeg har fået mange gode værktøjer med fra mine samtaler hos Helle, så min varmeste anbefalinger til hende.


Hvis du gør det du altid har gjort, får du de resultater du altid har fået.”


- Annette Schultz, Sygeplejerske

Portræt af Tove

Samarbejdet med Helle frigiver tid til anden personaleledelse

”Helle har været til stor hjælp i forbindelse med coaching af medarbejdere på skoleområdet. Hun har en konstruktiv tilgang til coaching, som giver den coachede brugbare redskaber til selv at arbejde videre med dine processer og frigiver dermed tid til anden personaleledelse. Stor anbefaling herfra!"


- Hans Nyholm, Skoleleder

Portræt af Helle Dahse

En konstruktiv ramme giver overblik igen

"Jeg har arbejdet sammen med Helle i flere forskellige sammenhænge. Jeg kan klart anbefale, at I gør brug af Helle i alle sammenhænge. Det kan være som leder, medarbejder eller bare som menneske i det hele taget. Vi har alle noget vi går og tumler med, og det kan Helle hjælpe med at sætte i en konstruktiv ramme. Jeg kan klart anbefale, at du tager kontakt til Helle.”


- Michael Flarup, Skoleleder

Portræt af Helle Dahse

Eksamen er ikke længere så skræmmende for vores elever

"På Hestlund Efterskole har vi haft besøg af Helle Gottenborg, som holdt et foredrag om eksamensnervøsitet og -angst. Helle fortalte vedkommende og levende om, hvilke mekanismer der er på spil, når man oplever eksamensangst. Vores elever gik fra foredraget med en ny og god forståelse af, hvad det er der sker i kroppen på os, når vi skal præstere, men også med gode redskaber til, hvordan vi håndterer vores krops reaktioner i eksamenssituationen. Udover foredraget tilbød Helle, at vores elever kunne tale med hende individuelt, hvis de ønskede dette. Vi kan varmt anbefale Helle Gottenborg som foredragsholder til andre efterskoler og udskolingselever"


- Anette Bonde, Hestlund Efterskole

Portræt af Helle Dahse
dk company logo

Helena fik sit liv på rette kurs igen

”Sort på hvidt: Mine samtaler hos Helle har hjulpet mig til at få et bedre liv. Længere er den ikke. De værktøjer, jeg har fået, er uundværlige. Jeg ville ønske, at jeg tidligere havde fundet ud af, hvad en stresscoach er – og hvordan et samtaleforløb kan hjælpe én på rette vej igen. Lige meget, hvor man befinder sig.”


- Helena Grønhøj, Marketing- og kommunikationskonsulent hos Amero

Portræt af Helle Dahse

Allan kan nu sige til og fra, som han vil

”Jeg har oplevet, at det, at andre sætter ord på mine tanker og handlinger, får mig til at tænke anderledes.

 

Jeg har fået konkrete redskaber til at få mere ro på min hverdag og mit job, indsigt i, hvordan jeg har det, inden jeg siger ja til opgaver og aftaler, struktur på min hverdag, som har givet mere overskud, og ro i maven både på jobbet og i min hverdag.”


- Allan Mogensen, Kundesupportchef hos Multiform

Share by: