Stresssymptomer gode råd mod stress
Forud for alle gode råd mod stress kommer, at du skal identificere dit stressniveau
Sænk dit stressniveau gennem taphaneaktiviteter
- 1. Sørg for at sove
God søvn er livsvigtigt, men mange nedprioriterer det desværre. Jo bedre du kan sove, desto bedre vil du have det helt generelt – læs mere om stress og søvnbesvær her. - 2. Bevæg dig
Hvis du dyrker motion, hvor du kan føre en samtale imens, er du godt på vej til at sænke dit stressniveau. Det er meget vigtigt, at det ikke er hård fysisk træning. - 3. Giv dine nære et kram
Fysisk nærvær beroliger nervesystemet og sænker stressniveauet. Lidt flere knus og andre former for fysisk nærvær med din partner, en god ven eller dine børn er et godt sted at starte. - 4. Meditation og mentale pauser
Det behøver ikke at være meditation, hvor du sidder i skrædderstilling med lukkede øjne. Blot få minutter, hvor du ser ud af vinduet, roligt trækker vejret dybt og tømmer hovedet for tanker kan gøre underværker i forhold til at sænke dit stressniveau.
Bed om hjælp, hvis ikke taphaneaktiviteterne er nok
Hvis du er nået dertil, hvor du har alvorlig stress, og taphaneaktiviteterne ikke længere er nok, er det meget vigtigt, at du beder om hjælp. Problemet er desværre, at mange der har alvorlig stress, også mangler selverkendelse på netop det område. Hvis du forestiller dig, at du står på savannen og en løve har udset sig dig til frokost, så stopper du ikke op og tager dig tid til at tale om situationen. Du forsøger enten at nedkæmpe løven, tage benene på nakken eller spille død. For kroppen føles alvorlig stress på samme måde, selv i et land som Danmark, hvor farlige dyr kun findes indhegnet i zoologiske haver. Det er derfor helt naturligt, at man ikke selv tænker, at man har brug for hjælp.
Tag stresstesten, og find ud af, hvor stresset du er.
Mange opdager først, at de er blevet for stressede, når sammenbruddet kommer. Den berømte dråbe har fået stressbægeret til at flyde over, og det kan resultere i fx angstanfald, depression, blodprop, ildebefindende, lammelser eller andre skræmmende, fysiske reaktioner. Årsagen skal ikke findes i en fysisk diagnose. I stedet skal du i gang med at finde ud af, hvad det præcist er, der stresser dig – og til det detektivarbejde kan det være en god idé at have en hjælper, fx en stresscoach, der har prøvet det før.