Corona er en stressfaktor
Covid19 har medført store forandringer, usikkerhed og bekymring. Hjernen er på overarbejde, og vi rammes derfor lettere af stress.
Fysiske behov er første lag i pyramiden:
Vores fokus på fysisk overlevelse blev meget tydeligt, da Danmark lukkede ned. Mange hamstrede mad og andre fornødenheder.
Nu, hvor vi har forstået, at der er ressourcer nok, hvis vi hjælpes ad, er vi bedre til at dele. Men vi er stadig udfordrede på de fysiske behov.
Frygten, for at blive syg og evt. få fysiske senfølger eller måske endda miste livet pga. covid19, ligger i baghovedet hos de fleste.
Et andet område, som kan være påvirket, er vores søvn. At sove er et yderst vigtigt fysisk behov. Mange har er svært ved at sove pga. bekymring omkring sygdom, arbejdssituation, smitte, økonomi osv.
Det næste lag i pyramiden er tryghed og sikkerhed:
Et andet af menneskets grundlæggende behov er behovet for tryghed. Når vi lever i uvished, kommer vores system på en stor prøve. Vi tænker, “hvad-nu-hvis- tanker”. Vi mangler løsninger og svar. I de seneste mange måneder har Covid19 skabt stor grund til bekymring. Vi ser, hvordan verden omkring os kæmper mod Corona. Der er konstant fokus på smittetallet i Danmark, og der er stadig stor uvished og bekymringer forbundet med fremtiden. Vi frygter det værste.
Tredje lag i pyramiden handler om kærlighed, nærhed og intimitet:
Vi er skabt som sociale væsener og har brug for nærhed og kontakt med andre mennesker. Fysisk nærvær ”tanker os op”. Når andre mennesker rører ved os, frigives hormonet oxytosin. Oxytosin virker beroligende. Det får puls og blodtryk til at falde. Det mindsker mængden af stresshormon og øger vores fornemmelse af samhørighed.
Behovet for nærhed og intimitet skal altså på ingen måde underkendes.
Det fjerde lag handler om anerkendelse:
Respekt er et område, der er påvirket i dette lag. Før corona var det at hilse en naturlig og ikke energikrævende handling. Nu konfronteres vi ofte med, hvordan man hilsner respektfuldt på afstand. At hilse på og være i nærheden af andre mennesker er blevet en situation, som vi må forholde os til. Dermed kommer vi til at bruge mere opmærksomhed og energi end normalt.
I mødet med andre mennesker oplever vi anerkendelse blot ved hinandens tilstedeværelse. Corona har tvunget mange fysiske møder til at blive aflyst eller afløst af møder bag skærmen. Derved er vi i risiko for at komme i underskud af anerkendelse og en følelse af ensomhed kan opstå.
Corona pandemien har også haft stor betydning i erhvervslivet og økonomien generelt. Mange mister, eller frygter at miste, deres arbejde. At blive valgt fra kan give et stort knæk på selvtilliden og måske endda på selvværdet. Derefter kommer en tid med jobsøgning, hvor der også skal bruges mange ressourcer fra netop selvtillid og selvværd.
Sidste lag i pyramiden handler om selvrealisering - personligt og åndeligt.
At sætte mål, udvikle og skabe kan være svært i en uvis tid. Der sættes store krav til den kreative tankegang for at komme i mål med projekterne. Vi skal forberede os på ukendte benspænd pga den uforudsigelige fremtid med et utal af nye restriktioner og retningslinjer.
Også forsamlingsrestriktionerne skaber udfordringer. Når koncerter, foredrag og åndelige fælleskaber aflyses, fratages vi muligheden for at mødes i fællesskaber, der opbygger os kulturelt og åndeligt.
Stress-glasset fyldes
Nu har vi set forskellige eksempler på, hvordan coronapandemien påvirker mange flere niveauer end kun helbredet. Der kunne helt sikkert findes endnu flere eksempler på, hvordan coronatiden sætter os alle under pres og dermed i risiko for at udvikle stress.
Vores hjerne er ikke så nuanceret, som vi måske tror:
Hjernen er designet til at lave dette regnestykke:
Mangel på opfyldelse af grundlæggende behov = stress = fare
Hjerne kan altså ikke kende forskel på uvished, stress og fare. Når vi lever i uvished, reagerer hjernen på samme måde som under stress. Den reagerer, som hvis vi lå på savannen og lyttede efter løver.
Det er hjernens fornemmeste opgave at sørge for, at vi overlever. Bagsiden af medaljen er dog, at den ikke har fokus på at holde os glade, tilfredse og rolige.
Hjernen tager imod negative og potentielt farlige ting som Velcro, mens den tager imod de positive ting som teflon. Vi må altså gøre en aktiv indsats for at få de positive ting til at sætte sig fast.
Manglende opfyldelse af grundlæggende behov, bliver som dråber i vores “stress-glas” og vil med tiden fylde glasset helt op. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden tømmer vores glas igen. Ellers risikerer vi, at der kommer for mange dråber derned, og vi oplever alvorlig stress.
Læs evt. mere om stresssymptomer og ”stressglasset” her: https://www.hellegottenborg.dk/stresssymtomer
Som du kan se på illustrationen, er det vigtigt at få åbnet taphanen, så glasset kan blive tømt igen.
Læs mere om ”taphaneaktiviteter” her:
https://www.hellegottenborg.dk/gode-råd-mod-stress

