Corona er en stressfaktor

Covid19 har medført store forandringer, usikkerhed og bekymring. Hjernen er på overarbejde, og vi rammes derfor lettere af stress.

Corona er en stressfaktor

Corona kan udløse stress
 
Det er ikke en infektion med coronavirus, der udløser stress. Det er tiden, hvor vi konstant må forholde os til corona, der kan udløse Covid19 relaterede stresssymptomer. 
I denne tid er alt uvist. Der er potentielt fare på færde hver gang, vi mødes med andre mennesker. Vi bliver mindet om det, hver gang vi ser sprit i butikkerne og mundbind i bussen. Arrangementer må aflyses, måske har du mistet dit arbejde, og for nogen er det værste sket - de har mistet en kær pga. covid19. 
 
Corona og stress hænger sammen. Stress kommer, når virkeligheden ikke er, som vi kunne ønske, den skulle være. Covid19 har skabt en verden, som vi på ingen måde ønsker, og derfor lever vi alle under et større pres i denne tid. 

Alle menneskets grundlæggende behov, som er beskrevet i Marslovs behovspyramide, er berørt under en tid med coronarestriktioner.


Fysiske behov er første lag i pyramiden:

Vores fokus på fysisk overlevelse blev meget tydeligt, da Danmark lukkede ned. Mange hamstrede mad og andre fornødenheder. 

Nu, hvor vi har forstået, at der er ressourcer nok, hvis vi hjælpes ad, er vi bedre til at dele. Men vi er stadig udfordrede på de fysiske behov. 

Frygten, for at blive syg og evt. få fysiske senfølger eller måske endda miste livet pga. covid19, ligger i baghovedet hos de fleste. 

Et andet område, som kan være påvirket, er vores søvn. At sove er et yderst vigtigt fysisk behov. Mange har er svært ved at sove pga. bekymring omkring sygdom, arbejdssituation, smitte, økonomi osv.

 


Det næste lag i pyramiden er tryghed og sikkerhed:

Et andet af menneskets grundlæggende behov er behovet for tryghed. Når vi lever i uvished, kommer vores system på en stor prøve. Vi tænker, “hvad-nu-hvis- tanker”. Vi mangler løsninger og svar. I de seneste mange måneder har Covid19 skabt stor grund til bekymring. Vi ser, hvordan verden omkring os kæmper mod Corona. Der er konstant fokus på smittetallet i Danmark, og der er stadig stor uvished og bekymringer forbundet med fremtiden. Vi frygter det værste. 


 

Tredje lag i pyramiden handler om kærlighed, nærhed og intimitet:

Vi er skabt som sociale væsener og har brug for nærhed og kontakt med andre mennesker. Fysisk nærvær ”tanker os op”. Når andre mennesker rører ved os, frigives hormonet oxytosin. Oxytosin virker beroligende. Det får puls og blodtryk til at falde. Det mindsker mængden af stresshormon og øger vores fornemmelse af samhørighed. 

Behovet for nærhed og intimitet skal altså på ingen måde underkendes. 

 


Det fjerde lag handler om anerkendelse:

Respekt er et område, der er påvirket i dette lag. Før corona var det at hilse en naturlig og ikke energikrævende handling. Nu konfronteres vi ofte med, hvordan man hilsner respektfuldt på afstand. At hilse på og være i nærheden af andre mennesker er blevet en situation, som vi må forholde os til. Dermed kommer vi til at bruge mere opmærksomhed og energi end normalt.


I mødet med andre mennesker oplever vi anerkendelse blot ved hinandens tilstedeværelse. Corona har tvunget mange fysiske møder til at blive aflyst eller afløst af møder bag skærmen. Derved er vi i risiko for at komme i underskud af anerkendelse og en følelse af ensomhed kan opstå. 


Corona pandemien har også haft stor betydning i erhvervslivet og økonomien generelt. Mange mister, eller frygter at miste, deres arbejde. At blive valgt fra kan give et stort knæk på selvtilliden og måske endda på selvværdet. Derefter kommer en tid med jobsøgning, hvor der også skal bruges mange ressourcer fra netop selvtillid og selvværd. 



Sidste lag i pyramiden handler om selvrealisering - personligt og åndeligt.

At sætte mål, udvikle og skabe kan være svært i en uvis tid. Der sættes store krav til den kreative tankegang for at komme i mål med projekterne. Vi skal forberede os på ukendte benspænd pga den uforudsigelige fremtid med et utal af nye restriktioner og retningslinjer. 


Også forsamlingsrestriktionerne skaber udfordringer. Når koncerter, foredrag og åndelige fælleskaber aflyses, fratages vi muligheden for at mødes i fællesskaber, der opbygger os kulturelt og åndeligt. 



Stress-glasset fyldes 

Nu har vi set forskellige eksempler på, hvordan coronapandemien påvirker mange flere niveauer end kun helbredet. Der kunne helt sikkert findes endnu flere eksempler på, hvordan coronatiden sætter os alle under pres og dermed i risiko for at udvikle stress.



 




Vores hjerne er ikke så nuanceret, som vi måske tror:

 

Hjernen er designet til at lave dette regnestykke:

 

Mangel på opfyldelse af grundlæggende behov = stress = fare

 

Hjerne kan altså ikke kende forskel på uvished, stress og fare. Når vi lever i uvished, reagerer hjernen på samme måde som under stress. Den reagerer, som hvis vi lå på savannen og lyttede efter løver.

Det er hjernens fornemmeste opgave at sørge for, at vi overlever. Bagsiden af medaljen er dog, at den ikke har fokus på at holde os glade, tilfredse og rolige.

Hjernen tager imod negative og potentielt farlige ting som Velcro, mens den tager imod de positive ting som teflon. Vi må altså gøre en aktiv indsats for at få de positive ting til at sætte sig fast. 

 

Manglende opfyldelse af grundlæggende behov, bliver som dråber i vores “stress-glas” og vil med tiden fylde glasset helt op. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden tømmer vores glas igen. Ellers risikerer vi, at der kommer for mange dråber derned, og vi oplever alvorlig stress. 

 

 

Læs evt. mere om stresssymptomer og ”stressglasset” her: https://www.hellegottenborg.dk/stresssymtomer

 

Som du kan se på illustrationen, er det vigtigt at få åbnet taphanen, så glasset kan blive tømt igen. 

Læs mere om ”taphaneaktiviteter” her:

https://www.hellegottenborg.dk/gode-råd-mod-stress

 

 

Se tålmodighed som mod. Her er gode råd til, hvordan du tackler utålmodighed ud fra din personprofil.

Af Helle Gottenborg • 2. april 2021
Coronatiden kræver tålmodighed. Vores tålmodighed sættes på en stor prøve i en tid med restriktioner og begrænsninger - og vi tackler det meget forskelligt. Tålmodighed er mod Vi tænker ofte tålmodighed som en form for stilstand, manglende handlekraft og måske endda svaghed. Men, ordet tålmodighed gemmer på ordet modig – og det er ikke tilfældigt. TålMODIGhed Tålmodighed er en form for mod; Mod til at tåle det, som er vanskeligt. Mod til at tåle, at ting tager tid. Mod til at tåle, at det ikke altid går, som vi håber I en tid med Covid19, sættes tålmodigheden på en prøve og når vi bliver utålmodige, øges vores stressniveau. Utålmodighed kan fornemmes i kroppen som uro, rastløshed, aggressivitet og kort lunte. Dine tanker bliver mere fordømmende. Du oplever irritation - især overfor andre, og du oplever det som om, verden er imod dig. Det er alle sammen symptomer på, at dit stresssystem er i aktion. Der er altså gode grunde til at øve sig i tålmodighed. Tålmodighed og personlighed Der er forskel på, hvad der udfordrer din og min tålmodighed. Det afhænger meget af vores personlighed. Jeg har lavet en oversigt over 4 forskellige personlighedstyper. Hvad der karakteriserer dem og hvad der er godt at være opmærksom på, hvis man kan genkende netop de personlighedstræk. Det er vigtigt at huske, at vi alle vil kunne genkende lidt fra alle 4 træk. Men, du vil typisk genkende mest i 1-2 af dem. Dominant – tænk på Yvonne fra Olsenbanden. Kodeord: Direkte og ligetil, vil træffe beslutninger. Effektivitet og Kontrol Karakteriseret ved: På en god dag at være: Resultatorienteret, handlekraftig, beslutsom, fokuseret, selvsikker, energisk På en dårlig dag at være: Krævende, utålmodig, hård, selvisk, arrogant, dominerende, kontrolfikseret. Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at du ikke bryder dig om at være afhængig af, eller styret af andre. - Vær nådig mod dig selv, når dit temperament løber af med dig – og forson dig med dine omgivelser igen. - Træk vejret, og skift fokus fra målet eller resultatet, til rejsen mod målet – giv dig selv lov til at være til, at være til stede, og at være nærværende i processen. Influerende – Tænk på Benny fra Olsenbanden Kodeord: Retfærdighedssans, finder kompromisser, vil have det sjovt. Karakteriseret ved: På en god dag: Social, inspirerende, overbevisende, optimistisk, selskabelig, nysgerrig, iderig, spontan. På en dårlig dag: overfladisk, støjende, hektisk, letsindig, ustruktureret, ubetænksom Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er rigtig svært for dig, at være isoleret fra fællesskab. - Find veje, hvor du kan få dit behov for indflydelse dækket. fx ved at bruge din inspiration og ideer til at glæde andre mennesker. - Træk vejret og øv din tålmodighed, når din retfærdighedssans bliver udfordret. Stabil – Tænk på Kjeld fra Olsenbanden Kodeord: Behøver tid. Ensartethed. Tryghed. Karakteriseret ved: På en god dag: Betænksom, demokratisk, tålmodig, samarbejdsvillig, hjælpsom, emotionel, menneskeorienteret. På en dårlig dag: Afventende, godtroende, passiv, opgivende, undvigende, nærtagende Gode råd: - Erkend og fortæl din omgivelser, at hurtige forandringer og utryghed ikke er let for dig. - Tålmodighed er i forvejen en af dine styrker. Brug dine empatiske og menneskeorienterede evner til tålmodigt at hjælpe andre, som har det svært i denne tid. - Vær tålmodig og nådig med dig selv og vid, at du ikke kan redde hele verden. Analytisk – Tænk på Egon fra Olsenbanden Kodeord: Fakta, forberedt, dokumenterer, hårde argumenter. Karakteriseret ved: På en god dag: Struktureret, detaljeorienteret, systematisk, disciplineret, eftertænksom, afdæmpet På en dårlig dag: Stædig, skeptisk, konservativ, afvisende, utilnærmelig, perfektionistisk. Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er svært for dig at miste kontrollen, ikke at have et tydeligt mål og/eller tydelige regler. - Øv dig i at have tålmodighed med det uperfekte. - Find steder, hvor du får den anerkendelse, som du har så meget brug for og gå udenom steder eller personer som kritiserer dig. - Vær bevidst om, at det udfordrer dig, at der er så lidt fakta og data til grund for beslutningerne omkring Covid-19. Vi lever i en udfordrende tid, og tålmodigheden sættes på en prøve. Jeg håber artiklen har givet dig indsigt i, hvordan du kan træne din tålMODIGhed.

Ferie er en god stresstest

Af Helle Gottenborg • 8. juli 2020
Endelig ferie! Test dit stressniveau i ferien. En ferie er en rigtig god test på, hvad du er fyldt af. Hvis du ikke kan slippe tankerne om alt det ”du burde”, ”lige skal” og ”er nødt til”, så er der god grund til at stoppe op. Når vi er stressede, går vores krop i alarmberedskab. Kroppen kæmper for, at vi skal overleve. Alarmberedskabet sætter os i stand til at flygte, kæmpe eller spille død. Forestil dig at du står på savannen og en løve er ved at snige sig ind på dig. Hvad gør du så? Jeg tror ikke, at du sætter dig med en paraplydrink og tænker ”livet er skønt”. Nej, dit alarmberedskab aktiveres og sætter gang i din krop og hjerne. Det er amygdala i hjernen, der får dig til at reagere. Ved at bruge dette billede, kan du lave en lille test på, om du er stresset eller i balance. Er der fulgt en løve med på ferie, som sætter gang i amygdala og dit alarmberedskab? Du skal tage dine stresssymptomer alvorligt Har du har svært ved at komme ned i tempo? Svært ved at slippe tankerne om arbejde? Svært ved at sove? Er nydelse og lyst en by i Rusland? Så skal du tage det alvorligt, da det kan være tegn på stress. Du må altså bruge den første del af ferien på at komme ned i tempo. Har du over længere tid kørt i et højt gear, må du forvente, at det tager lang tid at komme ned i gear igen. Først, når du er i frigear, slapper din krop af og lader op. Gode råd mod stress i ferien • Helt konkret kan du meddele din arbejdsplads, at du ikke er til rådighed hverken på mobil eller mail. Hvis det er tvingende nødvendigt, må du lave et fast tidspunkt, hvor du er tilstede. • Sov godt og sov nok. Når vi sover renses vores hjerne, og den bliver klar til nye udfordringer igen. Du kommer hurtigere i balance ved at tilbyde din krop al den søvn, den har behov for. • Det er fristende at drikke alkohol i ferien, men hold lidt igen til du er udhvilet. Det er kun indslumringen, der bliver lettere med alkohol i blodet. Søvnkvaliteten bliver væsentlig forringet ved indtagelse af alkohol. • Nyd samvær med dem du holder af. Fysisk kontakt er givende ligesom øjenkontakt og nærvær. Giv dig selv lov til at lytte til, hvad dine nærmeste fortæller dig. • Motion er godt for mange ting - også i forhold til stress. Det er vigtigt at bevæge sig hver dag. En tommelfingerregel er, at motionen er afstressende, hvis det ikke er mere intenst, end at du kan tale, imens du motionere. Det handler altså ikke om at komme i topform, men om at nyde bevægelsen.
Flere indlæg